PFAS

Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) findes i flere typer tekstiler og beklædning og særligt i produkter, der skal  være vand- og smudsafvisende. Det gælder fx: 

• Overtøj, regntøj, flyverdragter, skitøj, løbejakker og overtræksbukser 

• Handsker og luffer 

• Fodtøj, sko og støvler 

• Telte, rygsække og visse møbler 

Alle PFAS-stoffer er syntetiske,  og PFAS er en fælles betegnelse for en meget stor (flere tusinde) gruppe af fluorerede stoffer. Stofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kan være kræftfremkaldende og skade immunsystemet. Over tid afgives PFAS (og ftalater fra blødgjort PVC) fra tekstiler til luft og som støv, og dermed kan vi blive eksponeret via indånding og indtagelse f.eks. gennem fødevarer og drikkevand.  

En god tommelfingerregel er, at PFAS ofte findes i funktionsprodukter, der aktivt skal afvise vand og snavs. Produkter som strikhuer, uldjakker og uldsokker indeholder som regel ikke PFAS, fordi uld naturligt er vand- og smudsafvisende. 

Den gode nyhed er, at der i dag findes PFAS-frie alternativer til vandafvisende behandling, og nye teknologier bliver løbende udviklet til at give tekstiler tilsvarende funktioner, uden anvendelse af PFAS. 

Det er REACH og POP-forordningen, der regulerer i forhold til PFAS.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt at man stiller krav om efterlevelse af REACH i forhold til sin leverandørkæde. POP-forordningen skal indgå i disse krav. POP-forordningen er yderst vigtig i forhold til regulering af PFAS.

Test for PFAS i produkter

Anbefalingen er, at man starter med en TOF-test (Total Organic Fluor). Denne type test vil give svar på, om der er PFAS i produktet.

Er det tilfældet, skal man gå skridtet videre og teste for udvalget PFAS’er.

Man kan vælge AFIRM’s testmatrix som referenceramme.