DM&T's politiske prioriteter

Mode-, tekstil- og livsstilsbranchen spiller en væsentlig rolle i det danske samfund og erhvervsliv. På grund af branchens størrelse, betydning og internationale karakter er der flere politiske forhold, der påvirker branchen.

I DM&T har vi udpeget fem politiske prioriteter, som vi anser som afgørende for at sikre, at branchen kan fastholde og udvikle sin plads som et af landets vigtigste eksporterhverv og fortsat bidrage markant til jobskabelse og milliarder til Danmarks BNP.

Vi arbejder både nationalt og på EU-plan for at sikre sammenhængende regulering, der gør en reel forskel.

dmt A modern and realistic exterior view of the EU
kemi farvning close-up of fabric submerged in colored liquid green

1. Regelforenkling og harmonisering

Manglende harmonisering skaber usikkerhed, hæmmer investeringer og gør det vanskeligt at skalere cirkulære løsninger på tværs af markeder. Samtidig risikerer reguleringen at favorisere aktører, der opererer i gråzoner, frem for virksomheder, der investerer i kvalitet, ansvarlighed og gennemsigtighed. Derfor kæmper DM&T for harmoniserede og enkle rammevilkår, der skaber reel forandring.

Læs mere om, hvad DM&T mener om regelforenkling og harmonisering

simon hansen dmt customs control inspection of textile shipme ce29226c-92f6-43a4-9da8-2724f47d41e8 2

2. Håndhævelse og monitorering

Fair konkurrence er en hjørnesten i en sund og ansvarlig tekstilbranche. Ambitiøse krav hjælper kun, hvis de håndhæves effektivt. I dag oplever virksomheder, at kontrol med import, e-handel og tredjelandsaktører ofte er utilstrækkelig. Derfor arbejder DM&T for bedre kontrol og en robust håndhævelse, som skaber level playing field for alle.

Læs mere om, hvad DM&T mener om regelforenkling og hamonisering

simon hansen dmt fashion and textile design education scene s 9c0f5dcb-2282-41c4-91c8-279ec9ffce55 1

3. Uddannelse og kompetencer i branchen

Det bliver mere og mere komplekst at drive virksomhed i mode-, tekstil- og livsstilsbranchen, og det stiller nye kompetencekrav. DM&T arbejder for at sikre, at der er sammenhæng mellem krav, kompetencer og uddannelse i branchen, og at der er politisk opbakning til dette.

Læs mere om, hvad DM&T mener om uddannelse og kompetencer i branchen

 healthcare worker wearing clean medical scrubs

4. Suverænitet og hjemtagelse

DM&T arbejder for at styrke danske og europæiske værdikæder gennem investeringer i teknologi, genanvendelseskapacitet og kompetencer. En mere balanceret forsyningsstruktur gør både samfund og virksomheder mere modstandsdygtige, samtidig med at den understøtter den cirkulære omstilling af tekstilbranchen. Det er væsentligt, for tekstiler spiller en nøglerolle i en række kritiske produkter og sektorer.

Læs mere om, hvad DM&T mener om suverænitet og hjemtagelse

large garment factory products baskets

5. Sammenhængende global implementering

DM&T arbejder for, at global implementering indtænkes som en integreret del af den regulering, mode-, tekstil- og livsstilsbranchen bliver mødt med. Kun gennem en helhedsorienteret tilgang kan reguleringen understøtte både compliance, resiliens og en reel bæredygtig omstilling i globale værdikæder, og det er afgørende for de danske virksomheder.

Læs mere om, hvad DM&T mener om sammenhængende global implementering

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Sofia Boskovic
Sofia Boskovic

Chefkonsulent, Public Affairs

28869722

sb@dmogt.dk

sofiaboskovic

Cecilie Friis 2025
Cecilie Friis

Chefkonsulent, Public Affairs (På barsel)

30317466

cf@dmogt.dk

cecilie-friis