PFAS-forbud forude: Få styr på, hvordan du undgår evighedskemikalierne

Et enigt Folketing besluttede i foråret, at det fremover skal være slut med PFAS i tekstiler. Har man ikke udfaset PFAS, er det derfor en god idé at sætte gang i den proces nu. Men PFAS er en kompleks størrelse, og det kan være svært at overskue test, grænseværdier og mulige alternativer. DM&T er klar med en hjælpende hånd.

dmogt vejleder undgå PFAS 1300 NEW
AfSimon Hansen - sh@dmogt.dk - 29 aug. 24

I løbet af årets første seks måneder stod PFAS i tekstiler højt på den politiske agenda. Med miljøminister Magnus Heunicke i spidsen besluttede et bredt Folketing i maj handlingsplan mod PFAS, og i den aftale ligger et nationalt forbud mod PFAS i tekstiler.

Du kan læs mere om PFAS-handlingsplanen her.

Det efterlader branchens virksomheder med en række spørgsmål – uanset om de er i færd med at udfase PFAS, eller står overfor at skulle gøre det.

For PFAS-problematikken er kompleks, og det kan være svært at få overblik over, hvor man finder PFAS, hvor man skal starte i udfasningsarbejdet, hvordan man besvarer spørgsmål fra kunder og forbruger ligesom der ligger en stor opgave i at kommunikere med sine underleverandører.

Det kan være svært at holde styr på, og for at hjælpe med at besvare de mange spørgsmål, inviterer DM&T til seminar om PFAS. Der er allerede udsolgt i København, men i Herning er der fortsat pladser på tirsdag den 3. september, kl. 9:30 – 12:30.

Vi har inviteret en af Danmarks førende eksperter i form af Teknologisk Instituts Emil Damgaard-Møller, som er en fantastisk formidler af det meget komplekse stof. Emil vil gøre deltagerne klogere på bl.a. kemien bag PFAS, hvor PFAS benyttes i tekstiler, lovgivning og kommende forbud, grænseværdier, testmetoder og alternativer til PFAS.

Vil du have helt styr på PFAS, og vigtigst hvordan du undgår dem, har du altså chancen nu!

Du får samtidig mulighed for at høre, hvordan BESTSELLER har arbejdet med udfasning af PFAS, når Jane Pors deler ud af deres erfaringer.

Læs mere og tilmeld dig her

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Jette Lindgaard portræt
Jette Lindgaard

Miljø- og bæredygtighedschef

97117216

jl@dmogt.dk

jette-lindgaard-5a86894