Ekspert giver uvurderlige AI-tips på årets TOPMØDE
Kunstig intelligens er allestedsnærværende, men som virksomhed kan det være svært helt at hitte rede i, hvordan man kan benytte det i sin hverdag. På årets TOPMØDE giver en af landets førende eksperter praktiske input til, hvordan det kan skabe værdi i din virksomhed, ligesom han sætter fokus på de store sprogmodeller, berører de etiske overvejelser og drister sig til at kigge på fremtidsscenarierne.
Erik David Johnson har et omfangsrigt CV, når det kommer til kunstig intelligens. Han er Chief AI Officer i Delegate, AI MVP, viceforperson i IT-Branchens NewTech Policy Board, forsker, praktiker og ekspert i kunstig intelligens.
Kort sagt mestrer Erik kunsten at kombinere praktisk AI-anvendelse med nye tendenser, strategiske overvejelser og dyb faglig viden. PÅ årets TOPMØDE sætter han fokus på kunstig intelligens med fokus på sprogteknologi. Erik David Johnson fortæller om muligheder, begrænsninger og hvad fremtiden vil byde på inden for Generativ AI.
Du får en grundlæggende forståelse for AI, generativ AI og de store sprogmodeller. Han sætter fokus på de store sprogmodeller og begrænser sig ikke til GPT. Erik giver også deltagerne en tur under motorhjelmen på de store modeller, så du får en forståelse for, hvordan eksempelvis ChatGPT virker. Derudover omsætter han også AI i en praktisk kontekst og giver eksempler på, hvordan man som virksomhed kan anvende teknologien. Erik sætter derudover fokus på de etiske overvejelser ved AI og opridser fremtidsperspektiverne.
Han fortæller på TOPMØDE ligeledes om AI Act, hvor han som medlem af The European AI Alliance har en del viden. Her har han været med til at afprøve tidlige versioner af lovgivningen på AI- projekter og givet feedback, og han rådgiver også vores politikere om, hvordan de skal gribe den an.
Så vil du blive klogere på, hvordan du kan styrke din virksomhed med AI, er TOPMØDE et rigtig godt sted at starte.