Mærkningsregler

Det er IKKE lovpligtigt at mærke sit tøj med en vaskeanvisning, men det er rigtig god forbrugerservice.

Langt de fleste virksomheder bruger Ginetex symbolerne, som har eksisteret i mere end 50 år, i deres care labels.

På europæisk plan har man igennem flere år arbejdet for en fælles standardisering af størrelsesmærkning, men det er endnu ikke lykkedes at opnå enighed her.

Foreløbig er nedenstående standarder vedtaget, som kan anvendes vejledende:

• DS/EN 13402-1:2001: Personbeklædning - størrelsesmærkning - Del 1: Definitioner og bestemmelse af mærkningsmål

• DS/EN 13402-2:2002: Personbeklædning - størrelsesmærkning - Del 2: Foreskrevne og supplerede mærkningsmål.

• DS/EN 13402-3: Personbeklædning - størrelsesmærkning - Del 3: Kropsmål og intervaller.

Størrelsesmærkning er en mangetydig størrelse. Man kan hente hjælp til at håndtere den lange række størrelsesmærkningssystemer, der eksisterer rundt om i de forskellige lande. Det er fx. muligt at konvertere størrelser fra et system til et andet online. Se mere her .

Desuden kan man købe målskemaer, som knytter sig til størrelsesmærkningssystemerne, og endelig kan man henvende sig til VIA University i Herning, som kan hjælpe.

I Danmark og de fleste lande er oprindelsesmærkning frivillig, men en række andre lande bl.a. Østeuropa og USA har det som lovkrav. Ved eksport gælder reglerne i det land, der eksporteres til. Mærkningen bør som udgangspunkt følge oprindelsesreglerne i toldlovgivningen.

Såfremt der ønsker mærket med ”made in Denmark” skal varen være produceret i en sådan grad i Danmark, at det med rette kan retfærdiggøres, at varen har dansk oprindelse. I EU er det de ikke-præferentielle regler i toldlovgivningen, som afgør hvilke processer, der giver oprindelsen i Danmark.

Hvilke krav skal din virksomhed overholde ved fremstilling, mærkning og markedsføring af emballager i EU?

Fibermærkning er lovpligtig i EU og de fleste andre lande i verden. Reglerne er fastsat i EU’s fibermærkningsforordning.

Alle produkter, hvor 80 % af varen består af tekstiler, skal mærkes efter disse regler. Fibermærkningsforordningen fortæller, hvordan varer af fibre/tekstil skal mærkes.

Først og fremmest skal tekstiler mærkes efter andel af fibre med den andel, som er størst først og derefter i rækkefølge efter mængde. Derudover hedder det, at mærkning og etiket skal være forsvarligt fastgjort, synlig i købsøjeblikket, holdbar samt let læselig. Endvidere må der kun benyttes den generiske fiberbetegnelse, som f.eks. må varemærket Spandex ikke benyttes, i stedet skal ordet elastan bruges, ligesom Rayon ikke må anvendes og i stedet bruges viskose osv.