GINETEX
GINETEX er et system af vaskesymboler, der fungerer som en fælles standard i stort set hele verden. Det er et let genkendeligt universelt system for vedligeholdelsesmærkning, som blandt andet giver virksomheder en nem adgang til eksport samtidig med at det sikrer forbrugertrygheden. Dansk Mode & Textil er national komiteret for GINETEX i Danmark. Det giver DM&Ts medlemmer fri adgang til at anvende de velkendte carelabel symboler samt Clevercare. Organisationen bag Ginetex har for over 50 år siden udviklet vaskesymbolerne, og i dag har GINETEX rettighederne til symbolerne i en lang række lande herunder Danmark.
Dansk Mode & Textil er udpeget som national komité for GINETEX i Danmark, og har derfor fået bemyndigelsen og forpligtelsen til at varetage GINETEX’ interesser i Danmark, herunder eventuel opkrævning af licens hos brugerne, udbredelsen af kendskabet til symbolerne samt kontrol med anvendelsen.
Det giver DM&T’s medlemmer en række fordele:
Gratis anvendelse af de velkendte og i flere lande varemærkebeskyttede symboler, som ellers kræver særskilt betaling af licens til GINETEX.
Adgang til information og rådgivning om korrekt brug af symbolerne samt adgang til de tekniske filer til brug i det grafiske arbejde.
Rådgivning i al verdens mærkningsregler herunder størrelsesmærkning, vaskeanvisning, oprindelsesland, fibersammensætning og sprog inklusiv visse oversættelser m.m.
En øget sikkerhed for at forbrugerne behandler tøjet korrekt, herunder reducerer klager og returneringer.
Vil du vide mere?
Bliv medlem af DM&T i dag og få adgang til denne og mange andre artikler, ekspertrådgivning og meget mere.