DM&T hjælper medlemmer med at styre udenom greenwashing
Reglerne for grøn markedsføring er skrappe, og det stiller store krav til branchens virksomheder. En ny vejledning skal hjælpe DM&T’s medlemmer med at undgå greenwashing, når de kommunikerer om bæredygtige initiativer og deres ESG-arbejde.

Når det kommer til kommunikation af bæredygtige initiativer og virksomhedens ESG-arbejde, er der mange faldgruber. Reglerne er skrappe, og Forbrugerombudsmanden har tidligere udtalt, at han har fokus på mode- og tekstilbranchens overholdelse af reglerne.
Men det er ikke ensbetydende med, at man som virksomhed ikke skal kommunikere om sin indsats. Det er bare vigtigt, at det sker inden for de rammer, myndighederne har defineret, og at man er transparent.
I DM&T modtager vi mange henvendelser om netop dette, ligesom vores webinarer om emnet altid er velbesøgte. Derfor lancerer vi nu en ny vejledning om, hvordan din virksomhed undgår greenwashing. Den erstatter tidligere vejledninger på området, og er bygget op på en letforståelig og simpel måde, der udpensler Forbrugerombudsmanden og giver din virksomhed værdifulde do’s & dont’ts.
Samtidig indeholder den også eksempler på tidligere afgørelser fra Forbrugerombudsmanden.
Som medlem kan du downloade vejledningen på vores rådgivningsside om bæredygtighed og markedsføring.
Tilmeld dig DM&T's webinar og få et overblik over reglerne for grøn markedsføring
Den 23. oktober inviterer DM&T til webinaret Forstå reglerne for grøn markedsføring - og undgå greenwashing. Dette webinar giver dig en opdatering på de gældende regler og viser, hvordan du sikkert kan kommunikere om bæredygtighedsinitiativer uden at overtræde loven. Som deltager får du også præsenteret DM&T's nye, branchespecifikke guide til grøn markedsføring. Læs mere og tilmeld dig her.