Sygedagpenge
Denne artikel udfolder de væsentlige love og regler, der sikrer medarbejdere løn under sygdom. Fra overenskomster til funktionærloven og sygedagpengeloven, detaljeres medarbejderes rettigheder og arbejdsgivernes forpligtelser, herunder arbejdsgiverperiodens første 30 dage med løn. Forstå vigtigheden af rettidig sygdomsanmeldelse og mulighederne for refusion, så du er klædt bedst muligt på til at håndtere sygdomsfravær.
Sygedagpengeloven
Sygedagpengeloven regulerer medarbejderes rettigheder og arbejdsgiverens forpligtelser under sygdomsfravær, herunder den vigtige arbejdsgiverperiode på 30 kalenderdage. Loven kan være kompliceret at forstå, og ansvaret omkring betaling under sygdom anhænger bl.a. af ansættelsesforhold, sygdomskarakter- og længde.
Medarbejderens ret til sygedagpenge hos arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren skal betale i de første 30 kalenderdage af fraværet. Dette tidsrum kaldes arbejdsgiverperioden.
Følgende betingelser skal være opfyldt: Medarbejderen skal have været ansat i mindst 8 uger hos den konkrete arbejdsgiver inden sygdommens indtræden og han/hun skal have været beskæftiget i mindst 74 timer.
Der skal foreligge uarbejdsdygtighed. Efter påkrav skal uarbejdsdygtigheden dokumenteres.
Sygdommen må ikke være pådraget med fortsæt og medarbejderen må ikke have fortiet helbredsoplysninger af væsentlig art.
I relation til arbejdsgiverperioden er det vigtigt at bemærke, at hvis medarbejderen bliver raskmeldt inden for de første 30 kalenderdage og bliver sygemeldt igen 2 dage efter, da starter der under alle omstændigheder en ny arbejdsgiverperiode på 30 kalenderdage. Dette gælder også selvom arbejdsgiveren i henhold til overenskomst ikke skal betale fuld løn ved et tilbagefald.
Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren ophører ved medarbejderens fratrædelse. Der skal muligvis betales for 1. og 2. ledighedsdag, hvis reglerne herom er opfyldt. Læs mere om disse ledighedsdage (også kaldet G-dage) her.
Hvem betaler ved sygdom?
Reglerne om udbetalinger under sygdom til medarbejderne findes først og fremmest tre steder:
Overenskomsterne, hvor der i de enkelte findes regler om betaling af fuld løn under sygdom. Der henvises til de respektive overenskomster.
Funktionærloven, hvor funktionærer altid er berettiget til fuld løn under sygdom.
Sygedagpengeloven, som udfoldes i det følgende.
Medarbejderens ret til sygedagpenge hos kommunen
Efter arbejdsgiverperiodens udløb eller i de tilfælde, hvor der ikke er en arbejdsgiverperiode, er det kommunen, som skal betale dagpenge. Medarbejderen skal fortsat være uarbejdsdygtig og han/hun må ikke forhale helbredelsen.
Endvidere er det en forudsætning, at medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven: Medarbejderen skal være i beskæftigelse, og have været i beskæftigelse i mindst 240 timer indenfor de seneste 6 kalendermåneder forud for første fraværsdag. I mindst 5 af disse måneder skal medarbejderen have været i beskæftigelse i mindst 40 timer hver måned.
Øvrige situationer, hvor medarbejderen har ret til dagpenge
Dette kan for eksempel dreje sig om: Ambulante behandlinger, hvor der til disse inden for en uge medgår mindst 4 timer. Transporttiden medregnes.
Sygdom under graviditet, dog undtaget almindelige graviditetsgener. Arbejdsgiveren har ret til refusion fra første fraværsdag. Her er det dog barselsdagpenge arbejdsgiver skal søge refusion af, idet fraværet skyldes graviditeten.
Graviditetsundersøgelser. Her skal arbejdsgiveren betale dagpengesatsen for de timer medarbejderen er fraværende. Der er ikke krav på refusion.
Behandling i forbindelse med barnløshed sidestilles med sygdom og giver ret til dagpenge fra arbejdsgiveren. Denne kan dog indgå en § 56 aftale, hvorefter der er refusion fra første fraværsdag.
Vil du vide mere?
Bliv medlem af DM&T i dag og få adgang til denne og mange andre artikler, ekspertrådgivning og meget mere.
