CE-mærkning af produkter
CE-mærket er producentens erklæring om, at produktet lever op til direktivernes og standardernes krav. CE-mærkning er ikke en certificering eller en godkendelse, men et mærke, der angiver, at man overholder visse krav til sikkerhed, sundhed og miljøet inden for det pågældende produktområde.

CE-mærket er producentens erklæring om, at produktet lever op til direktivernes og standardernes krav. CE-mærkning er ikke en certificering eller en godkendelse, men et mærke, der angiver, at man overholder visse krav til sikkerhed, sundhed og miljøet inden for det pågældende produktområde. Et direktiv for et produktområde betyder, at kravene i direktivet er en form for lovkrav, og at standarderne kan hjælpe med at leve op til ”lovkravene”.
Produktgrupper, der kræver CE-mærkning
I vores branche er det blandt andet følgende produktgrupper, der kræver CE-mærkning (ikke udtømmende liste):
Legetøj
PPE (Personal Protective Equipment) – eksempelvis tøj, som deklareres at have refleksegenskaber mm.
Smykker
Solbriller
Badetøj, som deklareres at have UV-beskyttelse
Elektronik – flere indarbejder elektronik i deres produkter, såsom varmelegemer
Med mere…
Fælles for disse produktgrupper er, at de hører under et af de direktiver, som i EU er underlagt CE-mærkning. Under hvert produktdirektiv er der en række produktgrupper, hvoraf nogle af disse er nævnt ovenfor, men bemærk, at dette ikke er en udtømmende liste.
Produktgrupperne nævnt ovenfor er udvalgt for at sætte særlig fokus på sikkerhed, sundhed og miljø.
Det er kun produkter, som markedsføres eller ibrugtages inden for EU, EFTA-lande, Island, Liechtenstein, Schweiz og Norge, som er omfattet af EØS-aftalen, som skal CE-mærkes.
Man skal være opmærksom på, at UK har deres egen lovgivning omkring CE-mærkning, kaldet UKCA. Sælger man produkter til UK, som kræver CE-mærkning, skal man således enten have registreret virksomhed i UK, eller være bemyndiget for at kunne CE-mærke produkter.
CE-mærkning behøver ikke at sidde på selve produktet. Det kan fint angives på en hang-tag. Det vigtige omkring CE-mærkning er, at den kan ses uden at pakke produktet ud, hvis produktet sælges i en emballage.
Som udgangspunkt er det producenten, som skal CE-mærke produktet. Når et færdigt produkt er klar til at blive markedsført, kan der dog være flere parter involveret, f.eks. producent, importør eller distributør. I forbindelse med CE-mærkningen ligger det endelige ansvar hos den, der markedsfører produktet. Produkter, som er fremstillet og markedsført i Danmark, og hører til en af de nævnte produktkategorier, skal også CE-mærkes.
Identifikation af legetøjet (typisk et produktnummer eller item number) og
navn og adresse på den ansvarlige producent (jeres medlem, antagelig), begge skal anmærkes på selve legetøjet.
Her vil det være fint med en label, som dog bør være af blivende karakter, så de informationer forbliver på produktet i dets levetid.
Kan pladsen findes til det, vil det desuden være en fordel at inkludere både CE- og care symboler på samme label. Det er typisk muligt at få plads til.