Extended Producer Responsibility on Textiles
Udvidet producentansvar for tekstiler er en del af affaldsrammedirektivet, som du også kan læse mere om her.
Udvidet producentansvar for tekstiler (EPR)
Som led i revisionen af EU’s affaldsrammedirektiv indføres et obligatorisk og harmoniseret udvidet producentansvar (EPR) for tekstiler og fodtøj. Aftalen er en del af EU’s tekstilstrategi og skal styrke cirkulariteten i tekstilsektoren. Et udvidet producentansvar betyder, at producenter og importører får ansvar for hele produktets livscyklus – også når tekstiler bliver til affald. I praksis indebærer det, at branchen skal finansiere og organisere håndteringen af tekstilaffald, herunder indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse.
Hvad er formålet?
Formålet med producentansvaret er at:
-
reducere tekstilers miljø- og klimaaftryk
-
sikre bedre og mere ensartet indsamling og sortering af tekstilaffald
-
fremme genbrug og især fibre-til-fibre-genanvendelse
-
skabe økonomiske incitamenter til mere cirkulært produktdesign
Hvilke produkter er omfattet?
Producentansvaret omfatter bl.a.:
-
tøj og tilbehør
-
fodtøj
-
hatte og andet hovedbeklædning
-
sengelinned og køkkentekstiler
-
gardiner
-
tæpper (dog ikke gulvtæpper)
De præcise produktgrupper er defineret via toldkoder i direktivets bilag. Medlemsstater kan desuden vælge at inkludere madrasser. Visse produkter til professionel brug, herunder militære produkter, kan undtages af hensyn til sikkerhed, sundhed og hygiejne.
Hvilke virksomheder er omfattet?
Alle producenter, uagtet størrelse, der gør de omfattede produkter tilgængelige på et EU-marked, er omfattet. Det inkluderer:
-
producenter, importører og distributører
-
detailhandlere og e-handelsvirksomheder
-
virksomheder uden for EU, der sælger direkte til EU-forbrugere
-
onlineplatforme (med særlige forpligtelser)
Producentansvaret påhviler den virksomhed, der første gang gør produktet tilgængeligt på et marked. Virksomheder, der udelukkende sælger brugte eller genanvendte tekstiler, samt selvstændige skræddere, der fremstiller specialsyede produkter, er ikke omfattet.
Gebyrer og miljøgraduering
Vil du vide mere?
Bliv medlem af DM&T i dag og få adgang til denne og mange andre artikler, ekspertrådgivning og meget mere.