National handlingsplan for tekstiler
I august 2024 lancerede DM&T sit politiske udspil til en national handlingsplan for tekstiler, som definerer en fælles vision for den danske mode- og tekstilbranchen. Udspillet indeholder en række initiativer, som skal være med til at realisere visionen.
Den nationale handlingsplan for tekstiler skal være omdrejningspunktet for udviklingen og omstillingen af den danske mode- og tekstilbranche. Den skal udstikke rammerne for indsatsen og definere en fælles vision for den danske branche.
Omstillingen skal forankres på tværs af branchen og inkludere alt fra forbrugere, civilsamfundsorganisationer, forskning og uddannelse til kommuner, regioner og virksomheder. Ligeledes bør handlingsplanen sikre en tværministeriel forankring og inddragelse grundet de globale værdikæder – og da omstillingen har både klima-, miljø- og menneskeretlige aspekter, samt forsknings- og uddannelsesmæssige implikationer.
Mode- og tekstilbranchen bliver med sin internationale rækkevidde reguleret gennem omfattende lovgivning fra EU med tekstilstrategien fra 2022 3 og de 16 tilhørende initiativer, hvilket Dansk Mode & Textil hilser velkommen for at sikre den nødvendige omstilling af branchen. Den nationale handlingsplan skal derfor understøtte EU’s vision for modeog tekstilbranchen og sikre, at Danmark bidrager aktivt til implementeringen af EU’s tekstilstrategi. Der er behov for harmoniseret regulering på tværs af EU’s medlemslande, som understøtter danske såvel som europæiske mode- og tekstilvirksomheders konkurrenceevne og sikre lige vilkår på tværs af markeder.
Den nationale handlingsplan for tekstiler understøttes af en række konkrete initiativer, som er et udtryk for, i hvilken retning branchen ønsker at bevæge sig, hvilke tiltag der bør prioriteres samt hvilke investeringer der er behov for. Det er ligeledes et forsøg på at imødekomme nogle af de barrierer, som virksomhederne oplever i omstillingen af branchen.