OK25: Overenskomsten mellem 3F og DM&T i hovedtræk
DM&T og 3F er blevet enige om overenskomsten for de kommende tre år. Her har vi samlet et overblik over de vigtigste forhold i den nye aftale.

DM&T og 3F blev 27. februar enige om den overenskomst, der gælder de kommende tre år.
Hovedtrækkene i overenskomstfornyelsen er følgende:
Normallønnen
Timelønnen skal stige med følgende beløb:
- pr. 1. maj 2025: 5,00 kr. Normallønnen udgør herefter 159,15 kr. pr. time (inkl. branchetillæg).
- pr. 1. marts 2026: 4,75 kr. Normallønnen udgør herefter 163,90 kr. pr. time (inkl. branchetillæg)
- pr. 1. marts 2027: 4.50 kr. Normallønnen udgør herefter 168,40 kr. pr. time (inkl. branchetillæg).
Vær opmærksom på, at tillæggene er generelle og kan ikke modregnes, hvis medarbejderen i forvejen får en højere løn.
Akkorder er tilsvarende steget med hhv. 5,00 kr., 4,75 kr. og 4,50 kr. pr. time for de tre år.
For ungarbejdere under 18 år reguleres lønnen med 70 % af voksenlønnen.
- pr. 1. maj 2025: 111,40 kr. pr. time.
- pr. 1. marts 2026: 114,75 kr. pr. time.
- pr. 1. marts 2027: 117,90 kr. pr. time.
Overarbejdssatser
1. og 2. time: | 3. time og frem, samt før kl. 6.00: | Lør, søn og helligdage: | |
- pr. 1. maj 2025: | 76,60 kr. | 153,15kr. | 153,15 kr. |
- pr. 1. marts 2027 | 81,20 kr. | 162,40 kr. | 162,40 kr. |
Overtidssats for ungarbejdere under 18 udgør 70 % af ovenstående satser.
Forskudttidssatser
angivet pr. time | Efter kl. 18.00: | Før kl. 6.00: |
- pr. 1. maj 2025: | 62,70 kr. | 100,95 kr. |
- pr. 1. marts 2027: | 66,70 kr. | 107,30 kr. |
Holddriftssatser
Satserne reguleres pr. 1. maj 2025 med 3,5 %, pr. 1. marts 2026 med 3,5 % og pr. 1. marts 2024 med 3,5 %.
§ 6, stk. 3, litra a, betaling for holddriftsarbejde: | § 6, stk. 3, litra b (ordinært arbejde lørdage efter kl. 14 + søn- og helligdage): | § 6, stk. 6, litra b (afbrydelse, akut omlægning, engangsbeløb): |
- pr. 1. maj 2025 til kr. 48,75 pr. time - pr. 1. marts 2026 til kr. 50,45 pr. time - pr. 1. marts 2027 til kr. 52,20 pr. time | - pr. 1. maj 2025 til kr. 104,35 pr. time - pr. 1. marts 2026 til kr. 108,00 pr. time - pr. 1. marts 2027 til kr. 111,80 pr. time | - pr. 1. maj 2025 til kr. 261,15 - pr. 1. marts 2026 til kr. 270,30 - pr. 1. marts 2027 til kr. 279,75 |
§ 6, stk. 7, litra a (akut overflytning, engangsbeløb): | § 6, stk. 8, litra a (arbejde på erstatningsfridag): | § 6, stk. 8, litra b (arbejde på vagtlistefridag): |
- pr. 1. maj 2025 til kr. 261,15 - pr. 1. marts 2026 til kr. 270,30 - pr. 1. marts 2027 til kr. 279,75 | - pr. 1. maj 2025 til kr. 104,65 pr. time - pr. 1. marts 2026 til kr. 108,30 pr. time - pr. 1. marts 2027 til kr. 112,10 pr. time | - pr. 1. maj 2025 til kr. 32,80 pr. time - pr. 1. marts 2026 til kr. 33,95 pr. time - pr. 1. marts 2027 til kr. 35,15 pr. time |
Fritvalgskonto
Bidraget til Fritvalgskontoen forøges som følger:
- pr. 1. marts 2026: 1 %-point til 10,3 %
- pr. 1. marts 2027: 1 %-point til 11,3 %
Hvis der samtidig er en SH-opsparing tillægges 4 % i ovenstående sats, så det samlede SH/fritvalgsbidrag udgør 15,3 % af den ferieberettigede løn.
Feriefridage
Værdien af feriefridage kan fremover køre over fritvalgskontoen. Efter 9 måneders anciennitet skal der overføres 2,5 % af den ferieberettigede løn til fritvalgskontoen til dækning af de 5 feriefridage.
Ikke-afholdte feriefridage skal udbetales.
Pension
Pensionssatser ændres pr. 1. maj 2025 med 1 %-point, hvorefter arbejdsgiver skal indbetale 11 % (mod før 10 %) og medarbejderen 2 % som hidtil.
Skulle medarbejderen i forvejen modtage en pension på 11 % eller højere fra arbejdsgiveren, kan der ikke modregnes i den eksisterende pension.
Elever
Alle elevsatser forhøjes pr. 1. marts 2025 med 4,0 %, pr. 1. marts 2026 med 3,5 % og pr. 1. marts 2027 med 3,5 %.
Assistentuddannelsen:
Pr. 1. maj 2025: | Under 18 år: | Over 18 år: |
1. år | 2.950,00 kr. | 3.749,00 kr. |
2. år | 3.034,00 kr. | 3.828,00 kr. |
Pr. 1. marts 2026: | Under 18 år: | Over 18 år: |
1. år | 3.053,00 kr. | 3.880,00 kr. |
2. år | 3.140,00 kr. | 3.962,00 kr. |
Pr. 1. marts 2027: | Under 18 år: | Over 18 år: |
1. år | 3.160,00 kr | 4.016,00 kr. |
2. år | 3.250,00 kr. | 4.101,00 kr. |
Beklædningshåndværkuddannelsen:
Pr. 1. maj 2025 | 4.359,00 kr. |
Pr. 1. marts 2026 | 4.512,00 kr. |
Pr. 1. marts 2027 | 4.670,00 kr. |
Reglerne om befordringsgodtgørelse til elever er præciseret.
Familiefleksibilitet
Medarbejderne får ret til frihed i en række særlige familiemæssige situationer:
Barns tredje sygedag.
2 børnebørns-omsorgsdage til bedsteforældre.
2 dages frihed om året til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og til planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlig myndighed samt yderligere 5 dages frihed om året i forbindelse med at ledsage nærtstående ved kritisk sygdom eller udredning herfor. Yderligere fravær kan efter omstændighederne aftales mellem medarbejderen og virksomheden.
De ovenstående dage afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Barselsrettigheder
Der er givet to yderligere ugers orlov med løn til ENTEN mor ELLER den anden forælder. Det betyder, at mor nu kan holde op til 26 ugers orlov med løn, og den anden forælder kan holde op til 19 ugers orlov med løn. Det er fællesugerne, der er forlænget med 2 uger fra 5 til 7 uger.
Sociale forældre får ret til orlov med løn på tilsvarende vilkår som retlige forældre. Der er i dag ret til fravær i henhold til barselsorlovsloven.
Samtidig er der givet mulighed for at en soloforælders nærtstående familie kan tage en del af orloven, i op til 15 uger med løn. Der er i dag ret til fravær i henhold til barselsorlovsloven.
I begge tilfælde er det en betingelse, at den retlige forælder overfører en del af sine orlovsrettigheder.
Ferie
Der gælder ikke længere nogen begrænsning på, hvor mange dages ferie, medarbejderen kan opspare i sin allerede overførte ferie.
Tidligere kunne maksimalt 10 af de overførte feriedage være opsparet.
Løn under sygdom
Perioden med løn under sygdom bliver forlænget med 3 uger. Der er tale om den periode, hvor der er adgang til at få løn uden genebetalinger, som dermed forøges fra 9 til 12 uger.
I alt skal der efter 6 måneders anciennitet betales fuld løn under sygdom i 17 uger, hvoraf de sidste 12 uger er uden genetillæg.
Natarbejde og helbredskontrol
Det præciseres, hvordan natarbejde kan tilrettelægges, og hvordan helbredskontrol kan gennemføres.
Nyt vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter
Parterne har som noget nyt aftalt et vederlag til Arbejdsmiljørepræsentanter på 9.000 kr. årligt. Vederlaget ydes alene til arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlemmer af 3F. Det udbetales fra Textil og Beklædningsindustriens Uddannelsesfond.
Øget fleksibilitet ved brug af afspadsering
Hidtil har medarbejdere kunnet kræve, at alt overarbejde kunne afspadseres. Nu er der indsat en grænse på 4 timer pr. løbende 4 uger, som ikke kan kræves afspadseret af medarbejderen (og 6 timer for reparationsarbejde). Den periode, hvori overarbejde skal afspadseres, er udvidet fra 6 til 8 måneder.
Tillidsrepræsentanters adgang til deltagelse i infomøder om overenskomstfornyelsen
Tillidsrepræsentanter har ret til frihed med løn til at deltage i informationsmøder, hvor 3F er repræsenteret. Det gælder i perioden fra aftaleresultatets indgåelse og frem til urafstemningens igangsættelse. Transportudgiften dækkes af forbundet.
Præcisering af regler om overflytning af pension
Det bliver i ansættelseskontrakten præciseret, at medarbejderen alene kan få den ”seneste” arbejdsmarkedspensionsordning overflyttet til Pension Danmark uden omkostninger for medarbejderen.
Omlægning af St. Bededagstillæg for funktionærlignende ansatte
Virksomheden kan vælge at lægge 0,55% oveni ferietillægget, så der i alt betales 1,55 % af den ferieberettigede løn.
DM&T vil senere orientere mere detaljeret om fornyelsen.