USA og Kina sætter toldkrig på pause
Efter en lang periode, hvor toldkrigen mellem verdens to største nationaløkonomier er eskaleret, er der nu godt nyt. I al fald for en stund. De kommende 90 dage er USA og Kina nemlig blevet enig om at sænke toldsatserne. Det gælder også på tøj og tekstiler.

USA og Kina er blevet enige om at sænke toldsatserne i 90 dage i en større nedtrapning af handelskrigen mellem verdens to største økonomier. Det sker efter en lang periode med eskalerende toldsatser de to lande imellem.
USA vil i 90-dages perioden sænke tolden på kinesiske varer til 30 procent fra 145 procent, og Kina vil sænke tolden på amerikansk import til 10 procent fra 125 procent. De nye toldsatser træder i kraft fra den 14. maj og dækker alle de varegrupper som vi før har omtalt, herunder tekstiler og beklædning.
De kommende 90 dage vil tolden på kinesiske varer, som eksporteres direkte eller indirekte til USA således være 30 % + den oprindelige grundtold (som i gennemsnit er 16 % på tekstiler og beklædning).
Den officielle annoncering kan ses på Det Hvide Hus’ hjemmeside: Joint Statement on U.S.-China Economic and Trade Meeting in Geneva – The White House”