Udvidet producentansvar for emballage udsættes

Egentlig skulle det udvidede producentansvar for emballage være trådt i kraft i januar 2025, men Miljøministeriet har netop meddelt, at det først forventes at ske 1. juli 2025.

Header artikel blå
13 okt. 23

Miljøministeriet har netop meddelt, at de udsætter ikrafttrædelsen af det udvidede producentansvar for emballage i Danmark. Man forventer, at det træder i kraft 1. juli 2025, i stedet for den oprindelige dato, som var bestemt til 1. januar 2025.

Beslutningen kommer som konsekvens af, at EU-Kommissionen har sat udstedelsen af regler på emballageordning på hold, mens man forhandler den nye fælleseuropæiske emballageforordning.

Beslutningen betyder, at den varslede deadline i 1. kvartal 2024 ligeledes er udsat for:

  • producenters registrering i producentregisteret (DPA)

  • rapportering af forventede markedsførte mænger emballage for hele 2024

  • valg af kollektivordning

Den nye dato for dette er endnu ikke udmeldt, men vi følger naturligvis udviklingen og orienterer branchen, når der er nyt på den front.

Fra DM&T’s side anbefaler vi, at man lader sig registrere allerede nu, da det er den nemmeste direkte vej til at holde sig opdateret om udviklingen. Som virksomhed kan man registrere sig hos en af følgende kollektivordninger.

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Michelle Utzon-Frank portræt
Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Bæredygtighedsrådgiver

97117229

mvu@dmogt.dk

michelle-van-velthoven-utzon-frank

Michael Hillmose foto
Michael Hillmose

International chef

97117294

mhi@dmogt.dk

michaelhillmose