Uddannelsesreform kan stikke alvorlig kæp i hjulet på modebranchens omstilling
Regeringen har foreslået store omlægninger på uddannelsesområdet. Det risikerer at ramme mode- og tekstilbranchens fremtidige rekruttering og den omstilling, branchen står midt i. Det skriver en række fremtrædende brancheaktører og nogle af branchens største virksomheder i denne kronik.
Af Gitte Sommer Harrits, rektor, VIA University College, Thomas Klausen, adm. direktør, Dansk Mode & Textil, Jens Obel Jørgensen, medejer og CEO, DK Company, Daniel Brix Hesselager, stifter, Rains, Louise Sylvest, Chief PEOPLE Officer, BESTSELLER.
Med sit reformudspil for de professions- og erhvervsrettede uddannelser lægger regeringen op til at nedlægge de såkaldte top up-uddannelser, og lade dem erstatte af sammenhængende professionsbachelorer; dog i et markant lavere antal.
Gør regeringen alvor af den beslutning, er der er en alvorlig risiko for, at man svigter en af Danmarks styrkepositioner i form af mode og design, og skyller innovationskraften og vigtig ny viden om den grønne omstilling ud med badevandet.
For i sit udspil lægger regeringen op til, at det kun er 15-20 procent af de eksisterende uddannelser, der ændres til rene treårige professionsbachelorer. Resten af erhvervsakademiuddannelserne kan fremover kun tilbyde toårige forløb uden mulighed for at tage en fagspecifik overbygning i umiddelbar forlængelse heraf.
I den nuværende model kan de toårige erhvervsakademiuddannelser alle toppes op med halvandet år og dermed opnå en uddannelse på professionsbachelorniveau. På designområdet har vi designteknologuddannelsen på erhvervsakademiniveau, som kan suppleres med en overbygning i Design & Business; en mulighed der med de varslede ændringer forsvinder. Problemet er, at branchen efterspørger større og mere kompleks viden og hands-on erfaring fra dimittenderne, hvilket kræver uddannelse af en længere varighed end de to år, den grundlæggende designteknologuddannelse varer.
Design og innovation i centrum for branchens omstilling
Siden klimapartnerskaberne i 2020 har det været en prioritet for branchen at styrke designuddannelserne med henblik på at give designere bedre forudsætninger for at designe tøj, der kan indgå i et cirkulært system med fokus på længere varighed og øget genanvendelse. Det øger kompleksiteten i branchen, og det skal fremtidens uddannelser afspejle. Det betyder, at de studerende skal have viden om nye materialetyper, produkter og forretningsgange i et cirkulært system, så de kan bringe deres kompetencer i spil på tværs af organisationen, når de bliver ansat i branchens virksomheder. Derfor er der ganske enkelt behov for en uddannelse på professionsbachelorniveau, som forener kreativitet med strategisk tænkning og den nyeste viden fra stærke forskningsmiljøer.
Mode- og tekstilbranchen er blevet udpeget som en strategisk sektor i EU, og med lanceringen af EU’s tekstilstrategi i 2022 er branchen blevet introduceret til intet mindre end 17 lovgivningsmæssige initiativer frem mod 2030. Det er en omstilling, som det tekstile økosystem hilser velkommen. Men man må også anerkende, at det er noget af en transformation at gå fra at være en branche med begrænset regulering til en branche, som bliver mødt med omfattende lovgivning på produkt- og virksomhedsniveau, der rokker fundamentalt ved branchens designforståelse og forretningsmodeller.
Det er derfor nødvendigt at sikre, at dimittender mestrer abstraktion på et højt fagligt niveau og kan anvende de nyeste digitale teknologier og AI-værktøjer, samtidig med, de bidrager aktivt og professionelt til branchens grønne omstilling. De studerende kan ikke tilegne sig al den viden på to år, og der er behov for at kunne fordybe sig i disse forretningskritiske forhold over en længere periode, hvis de skal kunne udvikle løsninger, der skaber værdi, mening og innovation i en verden i konstant forandring.
Både uddannelsesinstitutionerne og branchens virksomheder har fokus på innovation og økosystemtilgang som konkurrenceparametre i en international branche og på at komme længere i branchens ansvarlige omstilling. Innovationskraften inden for tekstil, design og cirkularitet understøttes af forsknings- og udviklingsaktiviteter på uddannelsesinstitutionerne. I den kontekst er en branchespecifik professionsbacheloruddannelse en forudsætning for at fastholde et attraktivt og stærkt forskningsmiljø og udvikle dyb, faglig viden, der siden kan komme ud at leve i virksomhederne. Dimittender fra en professionsbacheloruddannelse fungerer samtidig som katalysatorer for innovation i lokale virksomheder, hvilket øger konkurrenceevnen og skaber nye vækstmuligheder.
BNP-bidrag på 87 mia. kr. er i fare
Der er næsten ingen produktion af tekstil og beklædning tilbage i Danmark, så branchens fortsatte overlevelse skal netop komme fra karakteristiske kvalitetsdesigns, god kommerciel forståelse, innovation og forskning. Det kræver et stærkt samspil mellem de rette kvalifikationer hos de studerende og virksomhedernes behov i en tid, hvor den administrative byrde for at kunne leve op til kommende lovgivning udfordrer mange af branchens virksomheder. Størstedelen af virksomhederne i den danske mode- og tekstilbranche, som bidrager med 87 mia. kr. til Danmarks BNP og beskæftiger i alt 96.000 danske arbejdspladser, er små og mellemstore, og de er afhængige af at kunne rekruttere de rette dimittender for at drive en konkurrencedygtig forretning.
Derfor hænger det ganske enkelt ikke sammen, når regeringen med den ene hånd udpeger mode og design som en af Danmarks styrkepositioner, og med en anden hånd foreslår at save den gren over, som er fundamental for branchen; Nemlig de studerende med brancheindsigt. For at kunne accelerere omstillingen af den danske mode- og tekstilbranche – eller blot kunne imødekomme kommende EU-lovgivning – er vi nødsaget til at kunne rekruttere de rette dimittender. Ellers er der en reel risiko for, at Danmark taber konkurrenceevne, hvilket alt andet lige vil få en markant negativ effekt på branchens store samfundsbidrag.
