Toldstyrelsen informerer om opdatering på testmiljøet til DMS
I en nyhed fra Toldstyrelsen oplyses det, at testmiljøet til Det Digitale Meldesystem (DMS) er blevet opdateret den 28. april med fejlrettelser og ændringer til eksport, forsendelse og H7. Toldstyrelsen opfordrer derfor virksomheder, der bruger disse områder, til at genoptage deres test.

Væsentlige ændringer i DMS Import – forberedelse og test anbefales
Ifølge Toldstyrelsen indeholder opdateringen væsentlige ændringer i dataelementerne. Der er både tilføjet nye elementer, fjernet gamle og ændret placeringer, hvilket kan påvirke systemintegrationer.
De nuværende ændringer bliver senere en del af DMS Eksport og DMS Forsendelse, når DMS Import tages i drift i juni 2025. Testmiljøet vil løbende blive opdateret frem til idriftsættelsen, og Toldstyrelsen anbefaler, at virksomheder tester jævnligt i takt med ændringerne.
Toldstyrelsen forventer at kunne melde ud snarest, hvornår det bliver muligt at teste DMS Import.
Du kan læse mere om dette på Toldstyrelsens hjemmeside her.