TJEK DINE VAREKODER: Nye toldkoder for flere tekstilprodukter fra 1. januar 2022

En lang række varekoder er på verdensplan blevet opdateret, og disse skal opdateres i virksomhedens system inden årsskiftet. Du skal derfor tjekke dine varekoder for de kategorier af beklædningsgenstande, der bliver omfattet af ændringerne.

9 dec. 21

Nye varekoder for nærmere bestemte beklædningskategorier

Det er primært størstedelen af varekoderne i toldtariffen for beklædningsgenstande omfattet af kapitel 6201 og 6202, der er blevet opdateret. Produkterne i disse kategorier er navnlig:

”Frakker, regnfrakker, pjækkerter, kapper, slag og ponchoer, anorakker (herunder skijakker), vindjakker, blouson-jakker og lignende varer, såsom trekvartlange frakker, stortrøjer, slag med hætte, duffelcoats, trenchcoats, gabardinefrakker, parkacoats og vatterede veste.”

Det gælder ikke varer af trikotage men ændringerne omfatter både produkter til mænd og drenge (kapitel 6201) og til kvinder og piger (kapitel 6202).

Der er også ændringer i kapitel 611610:

”Handsker, vanter og luffer, af trikotage - Imprægneret, overtrukket eller belagt med plast eller gummi”

Og enkelte ændringer i kapitel 6210:

”Beklædningsgenstande fremstillet af filt eller fiberdug, også imprægnerede, overtrukne, belagte eller laminerede, eller af tekstilstof (undtagen trikotage)….uanset hvilket køn de er beregnet til.”

Positionen omfatter frakker (herunder regnfrakker), pjækkerter, kapper, slag og lignende varer samt oliefrakker, dykkerdragter og beskyttelsesdragter mod stråling uden tilhørende åndedrætsværn.

Husk at ovenstående lister over beklædningsgenstande ikke er udtømmende.

Hvordan tjekker jeg, om mine koder skal opdateres?

Toldstyrelsen har udsendt dette nyhedsbrev, hvor du kan tjekke, om dine produkter har skiftet toldkode: Tjek dine varekoder: ændringer fra 1. januar 2022 | Toldstyrelsen

Se nederst på siden under ”Sådan tjekker du nye koder i TARIC”  og kontakt gerne DM&T’s rådgivere, hvis du har brug for vejledning.

Vi anbefaler, at man får sine varekoder opdateret inden 1. januar 2022, hvor de nye koder træder i kraft, da det ellers kan resultere i bøder fra toldmyndighederne, hvis man fortsætter med de udgåede koder.

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Rikke Mynster Johansen portræt
Rikke Mynster Johansen

Advokat, handelsjura og told

97117222

rmj@dmogt.dk

rikke-mynster-johansen-91bb384

Michael Hillmose foto
Michael Hillmose

International chef

97117294

mhi@dmogt.dk

michaelhillmose