Regulatorisk overblik: Det skal mode- og tekstilvirksomheder have styr på i resten af 2026

2026 har allerede budt på en række nye krav for mode- og tekstilbranchen, og flere væsentlige deadlines venter i de kommende måneder og ind i 2027. Vi hjælper dig med at få overblik over den lovgivning, der påvirker branchens virksomheder.

dmogt orienterer lovgivning der rammer branchen sep26 1300x650
Af Michelle van Velthoven Utzon-Frank - mvu@dmogt.dk - 30 sep. 26

Nye emballagekrav er trådt i kraft, reglerne for grøn markedsføring er blevet skærpet, og det danske PFAS-forbud har fået praktisk virkning. Samtidig nærmer fristen for EUDR sig, mens virksomheder også bør begynde at forberede sig på EU's kommende forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde.

DM&T samler her de vigtigste regulatoriske datoer og peger på, hvad virksomhederne bør have fokus på nu.

Her ville vi gerne have vist dig indhold, som er afhængigt af Cookies. Acceptér markedsføring og statistik cookies for at se indholdet

PPWR: De første emballagekrav gælder nu

Siden 12. august 2026 har de første krav i EU's emballageforordning, PPWR, været gældende.

Fra denne dato gælder blandt andet nye krav til dokumentation og sporbarhed. Fabrikanter skal udarbejde en overensstemmelseserklæring for emballagen og kunne fremlægge den bagvedliggende tekniske dokumentation. Emballagen skal desuden kunne identificeres og kobles til den ansvarlige fabrikant eller importør. Der gælder også grænseværdier for tungmetaller i emballage samt PFAS-grænser for fødevarekontaktmaterialer.

PPWR indfases gradvist over en årrække. Flere af de krav, der typisk forbindes med forordningen – blandt andet krav til genanvendelighed, genanvendt plast, tomrum i emballage og genbrug – får først virkning senere. Kommissionen peger blandt andet på 2028 og 2030 som centrale næste milepæle.

Den næste dato, virksomheder særligt bør have øje på, er 12. februar 2027, hvor nye regler om EPR-identifikation får betydning. Virksomheder bør derfor allerede nu tænke de kommende mærkningskrav ind, når emballage designes, opdateres eller indkøbes.

DM&T har samlet de kommende mærknings krav i en særskilt gennemgang. Find den her

Vil du vide mere?

Bliv medlem af DM&T i dag og få adgang til denne og mange andre artikler, ekspertrådgivning og meget mere.

Bliv medlem Log ind

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Michelle van Velthoven Utzon-Frank
Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Chefkonsulent, bæredygtighed

97117229

mvu@dmogt.dk

michelle-van-velthoven-utzon-frank

Marie Busck 2025
Marie Busck

Chief Sustainability Officer

97117293

mb@dmogt.dk

marie-busck-5937673

Jette Lindgaard 2025
Jette Lindgaard

Miljø- og bæredygtighedschef

97117216

jl@dmogt.dk

jette-lindgaard-5a86894