Nyt AI-forløb styrker dit visuelle og kommercielle arbejde
Nu får du mulighed for at blive klogere på, hvordan AI kan understøtte dit visuelle og kommercielle arbejde, fra idéudvikling til færdigt billedmateriale. Sammen med AI Revolution og Claibe lancerer DM&T et nyt kompetenceforløb, hvor du får inspiration og praktiske metoder, du kan bruge i dit arbejde.
DM&T lancerer sammen med AI Revolution og Claibe ”Praktisk AI i mode, tekstil og livsstil”, et nyt kompetenceforløb med webinarer og fysiske kurser. Du får indblik i mulighederne med visuel AI og kan på kurserne afprøve metoderne med dine egne produkter, billeder og kampagneidéer.
Forløbet løber fra september 2026 til juli 2027 og er især relevant for dig, der arbejder med visuel kommunikation, marketing, e-commerce eller brandets visuelle udtryk.
Forløbet tager afsæt i vores samtaler med jer i branchen om behovet for mere viden om AI i praksis.
”Vi oplever et behov for mere viden og konkrete redskaber til det visuelle arbejde med AI, både blandt dem, der skal i gang, og dem, der allerede bruger AI og gerne vil videre,” siger As Øland, kreativ chef i DM&T.
Et samarbejde med blik for branchens æstetik
”AI Revolutions tilgang har været en øjenåbner for os, fordi de arbejder med en forståelse for æstetik og visuel kvalitet, som er vigtig i vores branche. Det er den kombination af kreativ forståelse og praktiske metoder, vi gerne vil give videre gennem forløbet,” siger hun.
AI Revolution står for undervisningen og metoderne. På de fysiske kurser arbejder du i Claibe, en dansk platform for professionel visuel AI, hvor du kan afprøve arbejdsgangene med dine egne materialer.
Du bliver undervist af Morten Rockford Ravn, grundlægger af AI Revolution og medstifter af Claibe. Han arbejder med kunstig intelligens, kreativ praksis og forretningsudvikling og hjælper virksomheder med at omsætte mulighederne med AI til anvendelige arbejdsmetoder.
Tag dine egne opgaver med
Webinarerne introducerer muligheder, metoder og relevante problemstillinger. Her får du indblik i AI Revolution og Claibes tilgang og inspiration til at vurdere, hvor AI kan gøre en forskel i din virksomhed.
På de fysiske kurser får du selv mulighed for at afprøve metoderne. Medbring eksempelvis produktbilleder, moodboards, kampagnereferencer eller en konkret opgave, du gerne vil arbejde videre med.
De første kurser handler om visuel idéudvikling og kampagner og om at omsætte produktbilleder og referencer til visuelt materiale. Senere i forløbet kan du arbejde videre med blandt andet e-commerce, brandkontrol og arbejdsgange, der kan gentages på tværs af produkter, kollektioner og sæsoner.
Du kan deltage i enkelte kurser eller følge flere dele af forløbet. På den måde kan du hente inspiration på webinarerne, afprøve metoderne på kurserne og arbejde videre med dem hjemme i virksomheden.
I 2027 fortsætter forløbet med blandt andet produktbilleder og e-commerce samt brandkontrol og avancerede workflows.
Find dit første arrangement
Du kan allerede nu tilmelde dig de første fire arrangementer: