Ny lov om registrering af arbejdstid

Folketinget har netop vedtaget den lov, der forpligter arbejdsgivere til at registrere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. DM&T vejleder om betydningen for din virksomhed.

Header artikel blå
24 jan. 24

Hidtil har der ikke været et generelt krav i lovgivningen om at arbejdsgivere skulle registrere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Nu har folketinget vedtaget en lov, som betyder, at arbejdsgivere har pligt til at måle og registrere hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Loven træder i kraft 1. juli 2024.

Baggrunden for loven er en EU-dom fra 2019, som fastslog, at der ifølge arbejdstidsdirektivet gælder et krav om at den daglige arbejdstid måles og registreres. Det medførte behov for ændringer af den danske arbejdstidslov, som nu er gennemført. Formålet med loven er at sikre at bestemmelserne om hviletid, fridøgn og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes.

Arbejdsgiver har pr. 1. juli 2024 pligt til at indføre et system til registrering af arbejdstiden. Systemet skal være objektivt, tilgængeligt og pålideligt. Den daglige arbejdstid, det vil sige det samlede antal arbejdstimer, skal fremover registreres.

Medarbejderen skal have adgang til sine egne registreringer. Registreringerne skal opbevares i 5 år efter udløbet af den periode, der er grundlag for beregning af medarbejdernes ugentlige arbejdstid.

Arbejdstiden skal registreres for alle lønmodtagere. Dog kan enkelte medarbejdere undtages fra pligten, hvis de opfylder lovens betingelser for at være undtaget. Der er tale om en snæver undtagelse.

Læs mere om "Regler om registrering af arbejdstid pr. 1. juli 2024" her

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

DM&T-JANUAR-2020224115
Lars Schandorff

Overenskomstchef

97117236

ls@dmogt.dk

larsschandorff

NEW Jan hartmann Rømer portræt
Jan Hartmann Rømer

Advokat, HR & Agentforhold

97117234

jhr@dmogt.dk

janhartmannroemer