Regler om registrering af arbejdstid pr. 1. juli 2024

Folketinget vedtog i januar 2024 en lov om, at arbejdsgivere har pligt til at måle og registrere hver enkelt medarbejders arbejdstid.

Nedenfor uddybes en række af de problemstillinger, som den nye lov om registrering af arbejdstid, har givet anledning til. Da der er tale om ny lovgivning findes der pt. ingen retspraksis, som afgør hvordan loven skal fortolkes. DM&T vil løbende ajourføre nedenstående, i det omfang der kommer nye fortolkningsbidrag.

På DM&T's juridiske medlemsportal finder du også et eksempel på en politik for registrering af arbejdstid.

Hvad er arbejdstid

• Arbejdstiden defineres som det tidsrum, hvor medarbejderen er på arbejde, står til rådighed for arbejdsgiver og er beskæftiget med udførelse af sine opgaver

• Hviletid er resten, dvs. den tid medarbejderen ikke arbejder eller står til rådighed for arbejdsgiveren

• Arbejdstid og hviletid er to forskellige begreber, som gensidigt udelukker hinanden

Særligt om arbejdstid og hviletid ved rådighedsvagt

• Rådighedsvagt som udføres på et sted arbejdsgiver har anvist, f.eks. på virksomheden, vil altid være arbejdstid

• Rådighedsvagt i hjemmet kan under visse betingelser anses for hviletid.

• Er der tilkald/udkald er den tid, der medgår hertil arbejdstid.

• Hvorvidt der er tale om hviletid eller arbejdstid i øvrigt afhænger af hvilke begrænsninger rådighedsvagten lægger på medarbejderens handlefrihed. Momenter som indgår i vurderingen, er blandt andet krav til responstid, udstyr, geografisk bevægelsesfrihed under vagten mv. Skal medarbejderen f.eks. kunne indfinde sig på arbejdspladsen indenfor kort tid efter et tilkald er det et moment, som taler for at rådighedstiden er arbejdstid.

Hvornår skal registrering påbegyndes

• Loven træder i kraft 1. juli 2024

Hvordan skal registrering ske

• Der er metodefrihed for arbejdsgiver i forhold til hvordan registreringen af den daglige arbejdstid sker

• Arbejdsgiver kan derfor vælge den metode, eller det system, som arbejdsgiver finder bedst egnet

• Tidsregistrering kan således ske via et elektronisk system eller ved fysisk registrering på en timeseddel/arbejdsseddel

• Der stilles blot krav om at systemet opfylder lovens krav om at være objektivt, pålideligt og tilgængeligt

Hvad skal registreres

• Det, der skal registreres, er den daglige arbejdstid, dvs. antallet af arbejdstimer den pågældende dag

• Den nye lov stiller ikke krav om, at arbejdsgiver registrerer, hvornår arbejdet er udført

• Det betyder, at loven ikke stiller krav om at start og slut tidspunkter registreres

• Vær dog opmærksom på, at der er mange andre regler, som gør det relevant at registrere tidspunktet, hvor arbejdet er udført

Bør tidspunktet for arbejdet registreres

• Selve lovændringen medfører ikke et krav om registrering af hvornår arbejdet er udført, idet loven blot kræver at det skal kunne konstateres, hvor meget der er arbejdet den enkelte dag (mængden af arbejdstid)

• Lovgivningens øvrige regler, bl.a. arbejdsmiljølovens regler om hvileperioder og fridøgn kan nødvendiggøre at tidspunktet for udførelse af arbejdet registreres

• Ligeledes kan det være nødvendigt at registrere, hvornår arbejdet er udført for at arbejdsgiver kan overholde både individuelle og overenskomstmæssige aftaler om betaling for overarbejde og arbejde på forskudt tid mv.

Hvad med pauser, overarbejde mv

• Selvbetalte pauser skal ikke medtælles i den daglige arbejdstid.

• Pauser hvor medarbejderen står til rådighed for arbejdsgiver skal medregnes jf. den ovenfor anførte definition på arbejdstid

• Overarbejde skal registreres, idet det er en del af den samlede daglige arbejdstid

• Fravær (sygdom, ferie, barsel mv.) bør registreres.

• Arbejdsgiver kan vælge et system til registrering af den daglige arbejdstid, hvor arbejdstid kun registreres på dage, hvor den faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte og/eller skemalagte arbejdstid. Det afgørende er, at det kan konstateres, hvor meget der er arbejdet den enkelte dag