Miljøagentur retter kritisk blik på tekstilerne i EU

Det Europæiske Miljøagentur har netop offentliggjort nye tal, der viser at hver europæer køber 19 kg. tekstiler hvert år. Samtidig smider den enkelte EU-borger 16 kg. tekstiler ud. Det understreger behovet for en cirkulær omstilling, lyder det fra miljøagenturet, som heldigvis også er klar med inspiration til, hvordan bl.a. teknologien kan hjælpe.

NY EEA rapport tekstiler på fabrik 1300x650
AfSimon Hansen - sh@dmogt.dk - 27 mar. 25

To større rapporter og to dybdegående briefinger sætter fokus på tekstilerne i Europa, men med hver deres fokus. Alle rapporter stammer fra det Europæiske Miljøagentur (EEA).

Hver EU-borger køber 19 kg. tekstiler om året – og smider 16 kg. ud

I en opdateret briefing, sætter EEA fokus på europæernes tekstilforbrug. Den viser, at europæerne køber og smider mere tøj, fodtøj og andre tekstiler ud end nogensinde før; faktisk købte hver borger i EU 19 kg.

Hovedårsagen skal ifølge EEA findes i øget online-shopping, influencers og lave omkostninger til syntetiske fibre, noget som beskrives som instrumentelt for fast fashions fremmarch. Den negative konsekvens af det øgede forbrug er et stigende pres på miljø og klima, hvor luftforurening, kemiforbrug, forurening fra mikroplast og håndteringen af tekstilaffald er faktorer, der øger trykket.

Netop tekstilaffaldet ser EEA også nærmere på, og heller ikke her er der mange gode nyheder. EU genererer nemlig intet mindre end 6,94 mio. tons tekstilaffald om året. Det svarer til 16 kg. for hver EU-borger. Andelen, der bliver deponeret (landfill) er faldet fra 21 pct. i 2010 til 12pct. i 2022, er andelen der sendes til forbrænding steget fra 10 til 14 pct. Dette er vel at mærke før den særskilte tekstilindsamling er trådt i kraft i resten af EU, hvilket sker fra i år. EEA noterer også, at eksporten af tekstilaffald er næsten tredoblet over en 20-årig periode, og i dag sendes 1,4 mio. tons ud af EU.

De opdaterede forbrugsdata understreger behovet for, at politikere, industri og forbrugere spiller deres rolle i at hjælpe Europa med at skifte væk fra fast fashion-tendensen og producere bedre og mere holdbare kvalitetstekstiler, som er designet til at holde længe og kan genbruges, repareres og genanvendes.

Du kan læse mere her: Consumption of clothing, footwear, other textiles in the EU reaches new record high”

170 mia. euro og 1,3 mio. arbejdspladser i systemisk forandring

Og hvad skal der så til, hvis EU-borgernes forbrug skal tøjles, samtidig med at tekstilernes negative aftryk bringes ned? Svaret er cirkularitet, lyder det fra EEA i en anden briefing.

Tekstilbranchen spiller en væsentlig rolle for EU’s konkurrenceevne, og den skaber økonomisk værdi med sin omsætning på 170 mia. euro og 1,3 mio. arbejdspladser, slår EEA fast, og noterer samtidig, at de europæiske tekstilvirksomheder primært excellerer i tekniske tekstiler og beklædning og sko i den høje ende af værdiskalaen.

Skal branchen både bidrage til konkurrenceevnen, leve op til den stigende regulering og leve op til ambitionerne i EU’s tekstilstrategi kræver det dog en systemisk forandring. Branchen skal omstilles fra lineær til cirkulær. Her har reguleringen en væsentlig rolle, bl.a. med Ecodesign-forordningen og revisionen af Affaldsrammedirektivet, og det er afgørende, at den europæiske tekstilbranche opprioriterer højere kvalitet, længere brugstid, genanvendelse, reparation og genbrug, lyder det fra EEA.

Her skal EEA Circular Metrics Labs nye tekstilmodul hjælpe med at måle udvikling og fremgang. Modulet har 14 underliggende målepunkter, og det skal hjælpe med at sikre relevant data, som man hidtil har manglet, og dermed være med til at sikre udviklingen af de rette politikker på tekstilområdet.

I denne briefing sætter EEA blandt andet fokus på, hvordan branchens drivhusgasudledninger, forbrug af råmaterialer, vandforbrug og arealudnyttelse sætter aftryk på klima og miljø, mens rapporten også dykker ned i effekten af stigende onlinehandel, separat tekstilindsamling og samspillet mellem data og politikudvikling.

Du kan læse mere her: Circularity of the EU textiles value chain in numbers

Teknologiens rolle i den cirkulære omstilling

I ovenstående briefing nævner EEA også digitalisering, og her har man faktisk dedikeret en hel rapport til, hvordan digitale teknologier kan bidrage i den cirkulære omstilling.

Rapporten bidrager både med opdateret viden om de to ovenstående temaer, men sætter altså også særligt fokus på digitaliseringen. Den giver et overblik over digitale værktøjer, både eksisterende og nye, og undersøger deres potentiale for at ændre den måde, hvorpå bl.a. tøj og andre tekstiler designes, fremstilles og serviceres, hvordan de kan muliggøre nye måder for brands, detailhandlere og forbrugere at interagere på, reducere returnering, spore produkter gennem hele livscyklussen og muliggøre cirkulære forretningsmodeller.

Alt sammen noget, der kan bidrage til at være på omgangshøjde med den stigende regulering, og være med til at gøre overgangen fra lineær til cirkulær mere smertefri. Rapporten sætter fokus på, hvordan digitalisering blandt andet i form af IoT, robotteknologi, 3D-print og AI kan hjælpe branchen igennem hele værdikæden.

I en virkulær kontekst er der masser af muligheder, som digitale teknologier og dataanalyse kan bidrage med. De tæller blandt andet fremskaffelse af nødvendig information til beslutningstagning og optimeringsprocesser for at øge ressourceeffektiviteten; forlængelse af produktlevetider gennem cirkulært design, vedligeholdelse og reparation samt lukning af produkt- og materialekredsløb, og rapporten indeholder en række eksempler til inspiration.

Rapportens forfattere nævner dog også, at der er betydelige risici og potentielle afvejninger i forbindelse med brugen af digitale teknologier. Det betyder, at der er behov for grundige vurderinger for at afgøre, om de virkelig reducerer negative miljø- og klimapåvirkninger fra tekstiler. Hidtil har diskussionerne primært handlet om energiforbruget ved øget benyttelse af AI og nye teknologier, men rapporten udvider dette fokus.

For netop fremkomsten af digitale platforme kombineret med sociale medier, automatisering og supply chain management har været afgørende for væksten i fast fashion i de senere år. Det har gjort det muligt for detailhandlerne konstant at tilbyde forbrugerne nye styles til meget lave priser, hvilket har været med til at øge tekstilforbruget verden over.

Forfatterne understreger således, at teknologi alene ikke sætter en stopper for overproduktion og -forbrug, men at teknologierne, hvis de benyttes på en velovervejet måde, kan spille en vigtig rolle i den cirkulære omstilling og være med til at styrke konkurrenceevnen.

Du kan læse mere her ETC CE Report 2025/6 Textiles and the environment – The role of digital technologies in Europe’s circular economy