Stylenavne volder stadig problemer

DM&T har ad flere gange advaret omkring brug af stylenavne, da der i Tyskland kan være tale om en varemærkekrænkelse. Tendensen fortsætter, og du kan her læse, hvilket stylenavn du nu skal holde dig væk fra.

dmogt raadgiver stylenavne og varemaerker
4 feb. 22

Som vi tidligere har sat fokus på, kan bruges af stylenavne vise sig at være problematisk på det tyske marked. Det kan du læse mere om her

Gennem de sidste 3-4 år har Dansk Mode & Textil oplevet et stigende antal sager fra det tyske marked, hvor danske virksomheder har solgt produkterne under stylenavne, som har vist sig at krænke en tysk virksomheds varemærkeret. Via en advokat opsætter de tyske indehavere af varemærkerne en overvågning, der giver dem besked, når der sker uberettiget brug af varemærket.

Lad os illustrere det med et eksempel. En dansk virksomhed vælger at benytte stylenavnet ”SAM” til en kjole. Kjolen markedsføres i virksomhedens brandnavn og slet ikke som ”SAM”. Alligevel sker det ofte, at en given forhandler vælger at nævne stylenavnet ”SAM” i sin webshop. Den tyske virksomhed, der ejer varemærket ”SAM”, opdager let krænkelsen af varemærket takket være sin overvågning, og så har vi balladen.

Og nu har et nyt firma meldt sig på banen, så alt hvad der vedrører ”Frida Kahlo” eller bare ”Frida” bliver i øjeblikket forfulgt.

Vi anbefaler derfor, at man ikke anvender stylenavnet Frida, og hvis man allerede bruger det, så sørg for at ændre det hurtigst muligt.

Fra tidligere sager ved vi, at også disse stylenavne kan volde problemer:

SAM, MO, LILLY, RUNE og USHA. Bemærk, at der ikke er tale om en udtømmende liste, men blot eksempler på navne, som vi ved er absolut no-go.

Du er altid velkommen til at kontakte DM&T for nærmere rådgivning.

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Camilla Christensen
Camilla Christensen

Juridisk chef, advokat (L)

97117245

cc@dmogt.dk

camilla2310

Rikke Mynster Johansen portræt
Rikke Mynster Johansen

Advokat, handelsjura og told

97117222

rmj@dmogt.dk

rikke-mynster-johansen-91bb384