Hjælp jeres virksomhed med at blive CSRD-compliant med DM&T’s branchespecifikke rapporteringsredskab

I samarbejde med Evolve Consulting har DM&T udviklet en brancheløsning, som gør det nemmere, hurtigere og billigere at arbejde med ESG-data og bæredygtighedsrapportering. Er du nysgerrig på at investere i DM&T’s nye ESG-redskab, men er i tvivl om redskabet er det rigtige for jeres virksomhed, har du mulighed for at deltage i vores to webinarer den 5. november, hvor du kan blive klogere herpå.

ESG rapportering 1300x650px
29 okt. 24

Rigtig mange af DM&T’s medlemmer er enten direkte eller indirekte omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og dets tilhørende rapporteringsstandarder (ESRS). Det kan være en meget stor og omfattende opgave, der hurtigt kan blive både dyr og besværlig, uanset om man kaster sig ud i det selv eller allierer sig med konsulenter.

Branchespecifik ESG-redskab og adgang til ESG-specialister

Hos DM&T ønsker vi at understøtte vores medlemmer bedst muligt på deres vej til at blive CSRD-compliant, uanset deres udgangspunkt. Vi har derfor allieret os med specialister inden for området og udviklet forskellige tilbud, der kan sammensættes efter jeres behov.

Selve redskabet bygger på de gældende EU-standarder for CSRD-rapportering (ESRS), og tager brugerne gennem de væsentligste trin i rapporteringsprocessen. Det gælder ikke mindst den såkaldte dobbelt væsentlighedsvurdering (Double Materiality Assessment, DMA), der kortlægger både indvirkningsvæsentlighed ift. ESG og finansiel væsentlighed. Derudover indeholder redskabet et procesoverblik, internt kommunikationsmateriale, Gap-analyse og en compliance-tracker, der måler, hvor langt I er kommet.

I udviklingen af rapporteringsredskabet har DM&T indgået samarbejde med konsulentvirksomheden Evolve; et niche-rådgiverhus med ekspertise i ESG-rapportering og compliance, om at udvikle et praksisnært redskab, der er tilpasset mode- og tekstilbranchen. DM&T og Evolve har desuden indgået en rammeaftale, som giver medlemmerne fordelagtige vilkår. Aftalen giver medlemmerne en fordelagtig opstartspakke samt en klippekortsordning, der giver adgang til konsulentbistand med rabat. Læs mere om rammeaftalen og Evolve her.

Som et yderligere tilkøb, er det muligt at få adgang til AI Compliance Manager, der kan validere din dokumentation op imod standarderne (ESRS) og sikre, at din virksomhed er CSRD-compliant.

Læs mere om DM&T’s ESG-redskab og de forskellige løsninger her.

Hvad skal jeg vælge?

Har I brug for sparring omkring, hvilket tilbud, der passer bedst til jeres virksomhed, er I altid velkomne til at kontakte DM&T’s rådgivere.

Vær’ med, når DM&T afholder webinar om CSRD og ESG-redskabet

Er du nysgerrig på at investere i DM&T’s nye ESG-redskab, men er i tvivl om redskabet er det rigtige for jeres virksomhed, har du mulighed for at deltage i vores to webinarer den 5. november, hvor du kan blive klogere herpå.

Mangler du en helt grundlæggende indføring i CSRD og dens betydning for din virksomhed, så tilmeld dig vores webinar DM&T | Forstå Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Har du udelukkende spørgsmål til ESG-redskabet eller behov for yderlige viden om vores ESG-redskab, afholder vi i direkte forlængelse af dette webinar en online QA-session om det nye redskab. Du kan læse mere om sessionen og tilmelde dig her.

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Michelle Utzon-Frank portræt
Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Bæredygtighedsrådgiver

97117229

mvu@dmogt.dk

michelle-van-velthoven-utzon-frank

Marie Busck
Marie Busck

Chief Sustainability Officer

97117293

mb@dmogt.dk

marie-busck-5937673