Hjælp DM&T med at skabe overblik over branchens bæredygtighedsarbejde i 2024
Netop nu kører DM&T’s årlige bæredygtighedssurvey, hvor vi spørger ind til en branchens arbejde med ESG og bæredygtighed. Surveyen er afgørende for DM&T’s politiske arbejde og for at sikre, at vi altid kan rådgive branchen i øjenhøjde. Har du modtaget en invitation til at besvare undersøgelsen, vil vi derfor sætte pris på din deltagelse.
Siden 2020 har DM&T undersøgt mode- og tekstilbranches bæredygtighedsarbejde. Vi gør det for at være i stand til at følge udviklingen i branchens indsats, ligesom resultaterne af vores undersøgelse bliver benyttet flittigt i vores arbejde på Christiansborg, i Bruxelles og i vores daglige rådgivning af medlemmerne.
For at tegne et så retvisende billede af branchens arbejde som muligt, er det afgørende for os, at vores medlemmer er bredt repræsenteret i undersøgelsen.
Den 9. december sendte vi en mail med link til at besvare undersøgelsen til topchefer og bæredygtighedsansvarlige i vores medlemsvirksomheder. Har du ikke modtaget sådan en mail, og vurderer du, at du er den rette til at besvare den på vegne af din virksomhed, må du meget gerne kontakte bæredygtighedschef Marie Busck, mb@dmogt.dk.
Vi ved, at december er en travl tid, så hvis du har modtaget et link til undersøgelsen og endnu ikke besvaret den, bærer vi ikke nag. Men vi håber alligevel, at du har mulighed for at afsætte 20 minutter til at besvare den, inden årets udløb.
Undersøgelsen er nemlig fuldstændig afgørende for, at vi kan rådgive og repræsentere branchen på bedste vis.