Han blev besat af bælter som otteårig. I dag sælger han en kvart million af dem om året

- Jeg føler mig fuldstændig nøgen uden! Der må jeg jo bare sige, at jeg synes, han er helt galt på den.

Thomas Blachman har forleden udtalt ”nej, for helvede. En buks skal jo passe i linningen, ellers passer de jo ikke” om sit forhold til bælter i en serie spørgsmål hos Euroman, og det er netop dét, Morten Levorsen herover reagerer på.

Selvfølgelig er der tale om en mand, der siden barndommen har været fikseret af det, der synes at virke som en umættelig interesse for noget, der for mange udelukkende er en autofunktion, de ikke skænker én tanke i det daglige.

Som det at trække vejret.

Morten Levorsen tænker i den grad over bælter, som han nærmest lever og ånder for.

- Et bælte holder sammen på tøjet, men det er også det, der holder sammen på det samlede udtryk. Derfor er bæltet vigtigt og langt mere end blot noget, der holder bukserne oppe, lyder det.

Det skal han jo sige, vil du måske indvende, for Morten Levorsen er ejer og direktør for Bosswik, der lever af at producere og sælge bælter.

Han virker bare ikke, som om han siger noget, fordi han skal. Han siger det, fordi han er umådeligt passioneret omkring sin virksomhed, sit håndværk og det at gøre sig umage med det, han laver. Det har han gjort siden 1989, og han har allerede lavet næste hul i bæltet klar.

Det kunne aldrig blive andet end bælter

Morten Levorsen ser ud som om, han netop har afgivet fingeraftryk i en kriminalsag, da han smilende stikker labben frem i mødelokalet, der som altid dufter af læder. I dagens anledning har det samtidig en snert af sort kaffe og vaniljeduft fra småkagerne på mødebordet, hvor dækkeservietterne naturligvis også engang var bagdelen af en ko.

Generelt er der bælter og læder rigtig mange steder i mødelokalet, der også tæller Morten Levorsens søn, Anders Levorsen, samt Alexander Gram.

Sidstnævnte er for forholdsvis nyligt tiltrådt som PR- & Activations Manager, mens førstnævnte har været nærmest lige så bæltefikseret som sin far, siden han var helt lille, og da også er tiltænkt rollen som Morten Levorsens naturlige afløser, når han engang ikke kan have beskidte fingre af at pille ved maskinerne og læderet.

Når jeg formulerer det ”kan mere”, så er det ganske bevidst. Der lader nemlig ikke til at være et loft for, hvornår han ikke ”vil mere”.

- Jeg ville allerede som barn gerne arbejde med noget naturligt. Træ, for eksempel. Der gik derfor nogle år, hvor jeg troede, jeg skulle være tømrer, og træ og læder kan egentlig godt forstås på samme måde. Det får jeg for alvor syn for, da jeg var otte, og mine forældre begyndte at lave bælter – på en helt anden måde, end vi gør, siger Morten Levorsen med et blik på sønnen.

- Men alligevel. Det var dér, det startede, og jeg har vel været ni-ti år, da jeg begyndte at hjælpe til. De skulle sælge 30 bælter som minimum, for at de havde råd til at bo i huset, og de skulle først laves, sælges og bogføres, så der var nok at se til, selv om det ikke lyder af så meget. Det var også en helt anden slags bælter end det, vi laver i dag, for dengang lavede man dem af alt muligt – læder, tekstil, bånd, alt muligt.

At håndlave bælter derhjemme på et snedækket Midtfyn lyder næsten så idyllisk og nostalgisk, som det kan blive, her i december 2023.

^{Håndlavede bælter er stadig en Bosswik-specialitet. Dette blev flettet på et par minutter, mens interviewet foregik. Foto: Anders Skou Kristiansen/DM&T}

Selvfølgelig er det første ikke altid også det bedste, og Morten Levorsen skulle hverken lave bælter eller være tømrer, viste det sig. Han skulle på handelsskolen.

Med studenterhuen på hovedet fik han en elevplads, hvor han skulle sælge elektronikkabinetter.

- Det var noget helt andet, men virksomheden gik konkurs, da jeg skulle have min første månedsløn, så den så jeg aldrig, husker han, og da forældrene havde rygende travlt med bæltebiksen derhjemme, var det oplagt at hjælpe til.

De overtog derfor elevkontrakten og Morten som elev, men joggingtøjets indtog og udbredelse i Danmark gjorde, at bælter blev noget nært overflødige hen over natten i 80’erne. Det stoppede stort set forældrenes virksomhed i Danmark, og Morten Levorsen bestemte sig for at gøre noget andet med sit liv.

Han begyndte på universitetet, fik et job ved siden af for Elektrolux, hvor han arbejdede med industrielle vaskemaskiner, som virksomheden også bad ham skrive hovedopgave om. Han indvilligede, færdiggjorde opgaven med blandt andet en markedsanalyse og blev tilbudt et job som konsulent i selvsamme virksomhed.

Problemet var bare, at konklusionen var, at det, Morten Levorsen skulle ansættes for at gøre, var det samme, som hans opgave konkluderede, at virksomheden ikke skulle gøre. Det havde han svært ved at tage alvorligt, så han afslog jobbet og gik samme eftermiddag en tur i Odenses gader og kiggede på tøj.

Og selvfølgelig bælter.

- Linda, min kone, kunne godt se, at jeg kiggede meget på de her bælter. De kom alle fra den samme leverandør. Hun gjorde også en del modstand og proklamerede, at ”du skal ikke til at lave bælter!”.

Men det skulle han.

- Der var godt nok kun en antikvarisk maskine tilbage, som min far havde købt i 1970 – en meget lille en. Med 20 kvadratmeter i forældrene hus gik han derfor i gang.

^{Bosswik er i dag langt mere maskinelt avanceret end dengang, Morten Levorsen startede. Her én af få maskiner i Europa til bæltefremstilling, der ikke står i Italien eller Spanien. Foto: Anders Skou Kristiansen/DM&T}

Kan man leve af kun at kunne én ting, hvis bare man er den bedste?

Du skal ikke have set mange afsnit ”Løvens Hule”, før du finder ud af, at mange af dem ”er ude”, når de hører pitchende iværksættere fortælle, at produktet, de præsenterer, også er det eneste, virksomheden tæller.

At være en ”one trick pony” er sjældent velanset i de kredse. Heldigvis for Bosswik har de ikke investorer, de skal stille tilfredse, og derfor har de også for længst forkastet tanken om et større sortiment.

I er jo eksperter i læder. Har I virkelig aldrig overvejet at udvide med sko, tasker eller andre varegrupper, der traditionelt er produceret i skind?

- Nej, siger Anders Levorsen.

- Vi er ikke bange for at sige, at vi er umanerligt dygtige til det, vi laver. Men det er vi også blevet, fordi vi har forfinet evnerne til at lave bælter i så mange år. Kun bælter. Havde vi lavet andre produkter, så var vi ikke blevet lige så gode til hverken bælter eller det andet, lyder det.

Det betyder ikke, at de ikke kan andet, hvilket også kom til udtryk forleden, hvor de sendte en hel bunke små juletræer afsted til én af Bosswiks mange private label-kunder, der nu kan nyde synet af juletræerne i vinduerne.

^{Læderet bliver købt andre steder, men ellers foregår alt i Tommerup. Foto: Anders Skou Kristiansen/DM&T}

- Det er jo ikke noget, vi sælger, men vi vil gerne gøre lidt ekstra for de gode partnere, vi har. Vi har da også lavet tasker, punge og lignende fra tid til anden, men ligesom andre ikke kan lave bælter på samme niveau, som vi kan, så kan vi heller ikke lave tasker og så videre på samme niveau, som andre kan. Eller vigtigere endnu, så kan vi ikke lave det på niveau med vores bælter, og så er det ikke noget, vi skal lave, siger Anders Levorsen.

Noget skidt rent forretningsmæssigt

Noget, de til gengæld skal lave, er bælter. Faktisk rigtig mange.

- Vi producerer et sted mellem 240-250.000 bælter årligt. Det er både dem, vi laver i eget navn og dem, vi producerer for andre brands som private label, hvor vi står for stort set alt for dem, da det er os, der har know-how på området, siger Anders Levorsen.

I siger, I er blandt de dygtigste overhovedet til at producere bælter. Men hvordan med kundeloyalitet? Det er jo ikke et produkt, man voldsomt ofte skal anskaffe sig, og der er sikkert også konkurrenter, der kan lave det billigere?

- Det er sandt, og der er vi jo også selv en del af problemet, griner Morten Levorsen, inden han fortsætter:

- Vores DNA dikterer, at vores produkter skal holde rigtig længe, hvilket rent forretningsmæssigt selvfølgelig gør, at vi sælger færre bælter, end vi måske kunne. Det er bare ikke en del af os at lave noget dårligere, bare for at kunne sælge et nyt bælte lidt hurtigere.

I forhold til brandloyalitet, så er det også noget, der godt kunne være højere, medgiver den yngre Levorsen.

- Det er nok ikke helt forkert at sige, at der kan være mange ejere af et af vores bælter, der ikke tænker meget over, af hvem eller hvor det er produceret, måske kender de slet ikke brandet og derfor ikke historien om Bosswik. Mange bruger et bælte for funktionen, men tænker nok ikke så meget over det ellers. Det vil vi selvfølgelig gerne ændre på, siger han.

Det er også ambitionen for fremtiden, hvor der efter planen skal ske nye ting hos Bosswik.

- Vi kommer i fremtiden til at fokusere meget på historiefortællingen om Bosswik. Den danske produktion, lige her i Tommerup, at det altid har været dansk og bliver ved med at være det. For ligesom alle kan lave en hvid t-shirt, så kan alle også købe et stykke skind og lave et bælte. Vi ved bare, at det kræver utrolig mange timer og øvelse, før man kan lave det på det høje niveau, vi kan, og det skal vi blive bedre til at kommunikere, siger Anders Levorsen.

De bedste bælter nord – og måske også syd - for alperne?

Pris og kvalitet hænger som regel nogenlunde sammen i verden, men de fleste kan nok også nævne brands, der lever højt på et godt navn og en mindre god kvalitet i produkterne.

Omvendt er der også brands, hvis varer godt kunne koste mere, end de bliver solgt for, fordi kvaliteten er højere, end prisen fordrer. Det er nok den kategori, Bosswik skal findes i, forklarer far og søn Levorsen, da de stolt viser samtlige processer af produktionen frem.

- Vores brand har ikke samme tiltrækning som mange af de brands, vi laver private label-bælter for, men det er stadig os, der laver bælterne. Selvfølgelig sammen med vores samarbejds-brands, men vi er med helt fra start til slut og byder også ind med, hvor vi ser den bedste løsning, siger Anders Levorsen.

Kvalitetsmæssigt kunne de sagtens tage en højere pris, end de gør, medgiver de to.

- Vi er de dygtigste i Danmark, men vi er selvfølgelig også de eneste, griner Morten Levorsen.

- Der er få andre, der laver bælter af lige så høj kvalitet, men det er primært i Italien og i England, og de tager to-tre gange så meget for bæltet, som vi gør. Ikke fordi kvaliteten er højere, men fordi de bruger flere penge på branding og markedsføring. Det er bare ikke den vej, vi er gået. Vi har i højere grad fokuseret på det håndværksmæssige – at blive de allerbedste til det.

Vi fortsætter snakken gående rundt i produktionshallen, hvor både Morten og Anders Levorsen fremviser både det garvede læder med fuld sporbarhed til koens oprindelse – nærmest ned til hvilken mark, den græssede på – samt maskiner og medarbejdere, der skærer, laver huller, tilretter og mange andre dele af processen.

^{Takket være et samarbejde med virksomheden SPOOR er Bosswik ikke det fjerneste i tvivl om, hvor deres skind kommer fra. Foto: Anders Skou Kristiansen/DM&T}

Selv kan de tage en tørn på alle maskinerne, skulle det være nødvendigt, hvilket Anders Levorsen illustrerer ved på turen gennem fabrikken næsten at lave et bælte fra læderstrimmel til færdigt produkt.

Tænker I aldrig, at I burde eller kunne tage en højere pris for jeres produkt, når de brands, I producerer private label for, gør netop det med ”jeres” produkter?

- Jo, vi har da tænkt tanken, smiler Anders Levorsen og kigger op fra det, der pt. aktiverer hans hænder – et håndflettet bælte, der lige er blevet fem centimeter længere på kort tid.

Det er blandt andet også dét, Alexander Gram er blevet ansat til at hjælpe med. Han og Anders Levorsen har sammen været i fortiden for at skue mod fremtiden for Bosswik.

- Bæltet er også en del af ens styling, det er tilbehør og udsmykning på samme måde som en taske, et smykke eller et tørklæde, og vi tror på, at der er plads til, at bæltet også kan blive en del af måden, folk klæder sig på, siger han.

- Det har kastet inspiration nok til en helt ny og ungdommelig, edgy, kollektion af sig, som endnu ikke er udkommet. I første omgang bliver fokus at opdyrke et segment, både nationalt og internationalt, der ikke tidligere var kunder, hvilket skal ske via det nye subbrand til Bosswik.

Bæredygtighed hænger ikke sammen med kunstigt skind

Tidsånden tilsiger en mindre andel af animalske produkter i vores påklædning.

Vi har alle set det med pels, men også med flere af de store online retailers, der nægter at sælge produkter med fx angora fra kaniner, mens mohair skal have en certificering med sig, hvis det skal sælges på mange af de store platforme for mode.

Det tager de med ophøjet ro i Tommerup.

- Det læder, vi bruger, er overskudsvarer fra fødevareproduktionen. Vi bruger altså et produkt, der ellers bare ville gå til spilde, til at lave noget, der kan holde i mange, mange år. Der ser vi intet problem i, siger Morten Levorsen, der også forholder sig en smule skeptisk, når det kommer til de kunstigt fremstillede alternativer til læder.

- Der findes ikke et andet materiale med de samme egenskaber som læder, og det kommer der heller ikke til, siger han.

^{Lageret bugner hos Bosswik, hvilket er en strategisk beslutning. "Vi vil ikke være tvunget til at sige nej til ordrer, fordi vi mangler materialer", lyder det. Foto: Anders Skou Kristiansen/DM&T}

Og det er ikke, fordi han ikke har undersøgt markedet, vil han gerne understrege.

- Vi har både på egen hånd kigget på alternativer til læder og været med i projekter, hvor man kiggede på, om fx ananasskralden kan omdannes til et læderlignende produkt. Det kan det, men det er også et spørgsmål om, hvor længe det så kan holde, og der er læder stadig langt overlegent.

- Når du bukker noget det samme sted 300 gange eller mere i løbet af et år, så vil det produkt blive slidt rigtig hårdt lige netop dér, og vi kender ikke til andre råmaterialer, der for alvor kan holde til det. Slet ikke kunstigt fremstillede materialer, der også er langt længere om nedbrydning.

Og selv om antallet af kødspisere er dalende, hvilket Morten Levorsen også erkender, så tror han ikke, det bliver et problem at få godt læder lige foreløbigt.

- Der bliver ved med at være læder at få i mange, mange år. Selv om vi i Danmark måske skærer ned på kødforbruget, så er der stadig mange lande, hvor man spiser meget kød, og så længe det er tilfældet, så er det også muligt at skaffe læder til vores produktion, siger han.

- Men vi gør også meget andet for at være mest muligt grønne. Vi har nærmest intet spild, bruger kun grøn strøm og ansætter gerne folk med specielle behov. Det er heller ikke, fordi vi nægter at arbejde med andet end læder – jeg har bare endnu til gode at se et materiale, der er bedre.

Stoltheden af dansk produktion

Små dannebrogsflag pryder en del af produkterne hos Bosswik, hvilket man som dansk producent kun må, hvis hovedvægten af produktet er produceret i Danmark.

Derfor er det da også en feature, teamet bag Bosswik er særligt stolte af.

- For os er det afgørende at være et dansk firma med dansk produktion. Jeg synes, vi har outsourcet nok af dansk produktion i forvejen, og jeg har ingen intentioner om, at Bosswik nogensinde skal være andet end dansk, siger Morten Levorsen.

^{Danske bælter - sådan har det altid været, og sådan forbliver det. Foto: Anders Skou Kristiansen/DM&T}

Spørgsmålet er, om nok kender til historien om Bosswik som et dansk firma og et danskproduceret produkt – og om det er noget, forbrugeren lægger vægt på?

- I fremtiden tror vi, det bliver et større parameter, at tingene er produceret under ordentligt forhold og i en god kvalitet i Danmark, fremfor at det er produceret under tvivlsomme forhold alle mulige steder langt borte og fragtet hertil, siger Morten Levorsen.

De kommende år er det planen, at virksomheden skal vækste, men der er også udfordringer at tage sig af.

- Der bliver jo ikke uddannet arbejdskraft, der direkte relaterer sig til vores branche længere. Det er klart, at der findes folk, der ved noget om læder, men deciderede bælte-eksperter skal man lede længe efter. Jeg tror, den sidste bæltemager blev uddannet herhjemme i 1962, og jeg har sågar arbejdet med ham, siger Morten Levorsen.

Med andre ord hænger arbejdskraften ikke på træerne, men der er stadig plads til at udvide forretningen.

I produktionslokalerne er man allerede nu ved at udvide, og hvis man tror, der er tale om en lavpraktisk forretning, så tager man fejl.

Ved indgangen til produktionslokalerne hænger en kæmpe skærm, hvor skræddersyet software fortæller, hvor langt produktionen er med de forskellige opgaver ned til mindste detalje, hvilke elementer, der mangler endnu, og alt andet, man kunne ønske sig at få data på.

I det daglige spiller tallene derfor en afgørende rolle for, hvordan Bosswik arbejder. Men når det kommer til kvaliteten, så er tallene underordnede.

- Vi ved alle sammen godt, at vi aldrig bliver et helt enormt firma, der kan lave bælter for flere hundrede millioner kroner om året. Vi kan lave for næsten 30 millioner, som det er nu, og det er fint, siger Morten Levorsen.

- Målet er ikke at være de største. Det er at være de dygtigste på vores felt.