Forlig om fornyelse af Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK Handel er indgået
Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK-handel er nu færdigforhandlet for de næste 3 år. Her er et overblik over de fornyelser, der er foretaget i butiksoverenskomsten.

Hvad betyder Butiksoverenskomsten for tekstilindustrien
DM&T har tiltrådt Butiksoverenskomsten mellem DE og HK Handel, så butiksoverenskomsten under visse betingelser gælder for DM&T’s overenskomstmedlemmer med butikker.
Overenskomsten er nemlig ikke automatisk gældende for virksomheden. Det forudsætter, at HK dels har rejst overenskomstkrav, og at mindst 50 % af de butiksansatte inden for overenskomsten er medlem af HK.
Hvis virksomheden i forvejen har tegnet den anden butiksoverenskomst mellem DI (OII) og HK Handel, så er den gældende i stedet.
Det er kendetegnende for medarbejdere under butiksoverenskomsten, at de udfører salgsarbejde i en butik, hvilket er karakteriseret som funktionærarbejde.
Overenskomstfornyelsen 2025 – hvad er nyt?
Ændringer er først formelt vedtaget, når lønmodtagerne har stemt ”ja” til afstemningsresultatet. Resultatet foreligger i april 2025.
Regulering bør derfor først ske derefter, idet det ellers er for egen regning og risiko.
Overenskomsten er gældende i 3 år frem til 1. marts 2028.
Mindstelønnen

Bemærk, at mindstelønnen forudsætter, at der sker lokale lønforhandlinger, der lægges oveni disse lønstigninger.
Tillæg & satser

Pension
Pensionssatser ændres for pr. 1. maj 2025 med 1 %-point på arbejdsgiverbidraget, mens medarbejderens andel forbliver uændret.
Pensionsbidragene udgør derefter 10,7 % fra arbejdsgiveren og 1,8 % framedarbejderen.
Feriefridage
Værdien af feriefridage kan fremover køre over fritvalgskontoen. Efter 6 måneders anciennitet skal der overføres 2,5 % af den ferieberettigede løn til fritvalgskontoen til dækning af de 5 feriefridage.
Ikke-afholdte feriefridage skal udbetales.
Store Bededagstillæg
Virksomheden kan vælge at lægge 0,55% oveni ferietillægget, så der i alt betales 1,55 % af den ferieberettigede løn.
Familiefleksbilitet
Medarbejderne får ret til frihed i en række særlige familiemæssige situationer:
Barns tredje sygedag.
2 børnebørns-omsorgsdage til bedsteforældre.
2 dages frihed om året til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og til planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlig myndighed samt yderligere 5 dages frihed om året i forbindelse med at ledsage nærtstående ved kritisk sygdom eller udredning herfor. Yderligere fravær kan efter omstændighederne aftales mellem medarbejderen og virksomheden.
De ovenstående dage afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Barselsrettigheder
Der er givet to yderligere ugers orlov med løn til ENTEN mor ELLER den anden forælder. Det betyder, at mor nu kan holde op til 26 ugers orlov med løn, og den anden forælder kan holde op til 19 ugers orlov med løn. Det er fællesugerne, der er forlænget med 2 uger fra 5 til 7 uger.
Sociale forældre får ret til orlov med løn på tilsvarende vilkår som retlige forældre. Der er i dag ret til fravær i henhold til barselsorlovsloven.
Samtidig er der givet mulighed for at en soloforælders nærtstående familie kan tage en del af orloven, i op til 15 uger med løn. Der er i dag ret til fravær i henhold til barselsorlovsloven.
I begge tilfælde er det en betingelse, at den retlige forælder overfører en del af sine orlovsrettigheder.
Ferie & lønsamtaler
Der gælder ikke længere nogen begrænsning på, hvor mange dages ferie, medarbejderen kan opspare i sin allerede overførte ferie. Tidligere kunne maksimalt 10 af de overførte feriedage være opsparet.
Medarbejdere har ret til en årlig lønsamtale, hvis medarbejderen anmoder om det.
Bidrag & vederlag
Bidraget til Uddannelses- og Samarbejdsfonden for Detailområdet forhøjes pr. 1. marts 2025 til 1.133,50, pr. 1. marts 2026 til 1.216,00 kr. og pr. 1. marts 2027 til 1.298,50 kr.
Parterne har som noget nyt aftalt et vederlag til Arbejdsmiljørepræsentanter på 9.000 kr. årligt. Vederlaget ydes alene til arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlemmer af HK Handel. Det udbetales fra Uddannelses- og Samarbejdsfonden for Detailområdet.