EU åbner offentlig høring om kommende Circular Economy Act
EU inviterer alle interessenter til at komme med input til den kommende Circular Economy Act. Forordningen spiller en nøglerolle i EU’s grønne agenda og overgangen til en cirkulær økonomi. Derfor kommer den også til at få stor indflydelse for branchens virksomheder, som med den åbne høring får mulighed for at påvirke de kommende rammevilkår.

Hvad er Circular Economy Act?
Den kommende forordning bliver et centralt element i EU’s grønne dagsorden og European Green Deal. Målet er at accelerere overgangen til en cirkulær økonomi og styrke EU’s økonomiske sikkerhed, konkurrenceevne og dekarbonisering. Konkret skal lovgivningen:
Skabe et fælles indre marked for sekundære råvarer.
Øge udbuddet af højkvalitets genanvendte materialer.
Fremme efterspørgslen på disse materialer.
Kommissionen fremhæver, at initiativet også skal lette fri bevægelighed for cirkulære produkter, men hovedfokus er på markeder for genbrugsmaterialer.
Hvorfor er det vigtigt for virksomheder?
Lovgivningen vil få stor betydning for virksomheder på tværs af værdikæden, da den vil påvirke både produktdesign, materialeanvendelse og dokumentationskrav. Feedback i denne fase er en mulighed for at påvirke rammevilkårene og sikre, at kommende regler understøtter branchen, herunder behovet for innovation inden for genanvendelse, krav til grønne offentlige indkøb, nye forretningsmodeller m.v. og derigennem være mere til at sikre en mere holistisk tilgang til at løse branchens cirkulære omstilling, så det ikke kun kommer til at handle om genanvendelse og genanvendt indhold i produkter.
I DM&T følger vi udviklingen tæt og det politiske arbejde på vegne af branchen er allerede indledt. Vi har særligt fokus på regelforenkling, og byrdelettelser for SMV’er og muligheden for at implementere de nye initiativer.
Du kan læse hele Kommissionens pressemeddelelse og deltage i høringen her