E-handel: Må man tjene på returfragten?

Logistik og returneringer fylder meget i e-handel. Og det kan hurtigt blive dyrt, hvis man tilbyder fri retur.

Derfor kan det være fristende et lægge et beløb oveni de faktiske omkostninger. Men må man det, spørger et medlem? Det giver vores knivskarpe advokater Camilla Christensen og Rikke Mynster Johansen svaret på:

Forbrugere har som altid minimum 14 dages fortrydelsesret ved nethandel. Udgangspunktet er samtidig, at forbrugeren selv skal betale de direkte omkostninger ved returnering, medmindre virksomheden har valgt at tilbyde fri retur.

Mange virksomheder vil dog gerne gøre det nemt for forbrugeren at returnere, og tilbyder derfor en forudbetalt returløsning.

Man skal i den sammenhæng være opmærksom på, at forbrugeren kun må pålægges de direkte omkostninger ved returingen, hvilket som udgangspunkt svarer til de udgifter som virksomheden havde ved at sende varen frem. Så hvis man fx opkræver 39 kr. i fragt ved fremsendelsen, kan man også opkræve 39 kr. ved benyttelse af returlabel, men ikke mere end dette. Du må med andre ord ikke lægge avance på returløsningen.

Husk at oplyse om opkrævning af betaling for returfragt forud for købet.

Hvad bør din virksomhed gøre?

• Gennemgå jeres returvilkår.

• Tjek at det opkrævede beløb svarer til de direkte fragtomkostninger.

• Sørg for klar og gennemsigtig information i jeres handelsbetingelser.

Er du i tvivl om, hvorvidt jeres setup lever op til reglerne, er du velkommen til at kontakte DM&T for sparring.