DM&T’s udspil om en national handlingsplan for tekstiler er en del af Finansloven for 2025

Danmarks nye finanslov for 2025 er landet. Det skete lidt over midnat, hvor partierne blev enige om en aftale, som netop er netop blevet præsenteret på et pressemøde her til formiddag, hvori flere af elementerne fra DM&T ’s udspil til en national handlingsplan indgår.

Christiansborg - trappe
22 nov. 24

DM&T lancerede i august sit politiske udspil til en national handlingsplan for tekstiler med henblik på at gøre de politiske partier opmærksomme på, hvordan den danske mode- og tekstilbranche kan blive en aktiv bidragsyder i omstillingen.

Efter meget arbejde er det nu lykkes at få branchen prioriteret politisk, da Regeringen sammen med Radikale Venstre og SF i dag præsenterede finanslovsaften for 2025, som blandt andet indebærer en national handlingsplan for tekstiler. Nærmere bestemt er der sat 10 mio. kr. af årligt i 2025-2028, som skal bidrage til at sætte retningen for en bæredygtig omstilling af tekstilindustrien.

Thomas Klausen, adm. direktør, er også begejstret for, at branchen har fået en plads i aftalen: ”Jeg er meget glad for den dialog, som vi har haft med partierne i Regeringen og Radikale Venstre om, hvordan vi kan understøtte omstillingen af den danske mode- og tekstilbranche, så vi sikrer os, at vi får skabt en koordineret indsats på tværs af branchen”.

Flere af elementerne fra DM&T ’s udspil til en national handlingsplan for tekstiler er båret med videre i den politiske aftale, blandt andet en styrkelse af det frivillige sektorsamarbejde om tekstiler, reduktion af miljøaftrykket fra offentlige tekstilindkøb og forberedelse til et udvidet producentansvar for tekstiler, som kommer med revisionen af affaldsrammedirektivet.

DM&T har ligeledes været synlige i debatten om problematikken vedrørende online platforme fra tredjelande. Derfor glæder det chefkonsulent Cecilie Friis, at handlingsplanen tænkes sammen med den netop etablerede taskforce under Sikkerhedsstyrelsen: ”Det er afgørende, at vi får øget kontrol og overvågning med varer fra disse platforme, så vi sikrer os, at vores medlemmer har lige konkurrencevilkår på det europæiske marked”.

Næste skridt er udmøntningen af de afsatte midler til en national handlingsplan for tekstiler, og her vil DM&T endnu engang søge indflydelse, så de rette fokusområder for branchen bliver prioriteret.

Du kan læse hele aftalen om Finanslov for 2025 her.

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Cecilie Friis portræt
Cecilie Friis

Chefkonsulent, Public Affairs

30317466

cf@dmogt.dk

cecilie-friis