DM&T opdaterer Code of Conduct

Som medlem af DM&T kan du nu downloade vores opdaterede Code of Conduct. Den opdaterede udgave bygger videre på den tidligere version men inddrager nu også den de øgede lovkrav, branchen står overfor, ligesom den styrker fokus på en række essentielle temaer.

dmogt rådgiver code of conduct 1300 x 650
AfSimon Hansen - sh@dmogt.dk - 5 sep. 24

DM&T har netop lanceret en revideret udgave af sin Code of Conduct, som medlemmerne kan benytte i deres daglige samarbejde med leverandørerne. Det er den første revision siden 2020.

Selvom ændringerne ikke er revolutionerende, har der alligevel været behov for en revidering, fortæller Chief Sustainability Officer Marie Busck:

”Der er ikke tale om en omkalfatring af vores Code of Conduct. Der er snarere tale om en opdatering og justering, således at vores code fortsat er relevant set i lyset af de mange kommende lovkrav, som branchen skal forholde sig til. Det har vi nu indarbejdet i coden, så vores medlemmer er sikret en code, der står mål med deres behov,” siger hun.

Den opdaterede Code of Conduct bygger på internationale retningslinjer og detaljerede krav indenfor fire områder: 1) arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, 2) miljø og klima, 3) anti-korruption og 4) dyrevelfærd.

Samtidig har DM&T’s bæredygtighedsteam med opdateringen forsøgt at styrke to overordnede temaer på tværs af de detaljerede principper igennem coden. Det drejer sig om due diligence samt sporbarhed, transparens og data.

Derudover har DM&T også ønsket at styre temaer som tvangsarbejde, sikkerhed og sundhed, adgang til klagemekanisme og beskyttelse af sårbare arbejdere.

Det kan du bruge en Code of Conduct til

En Code of Conduct udgør et grundlæggende redskab i samarbejdet med leverandører og i virksomhedens due diligence-arbejde. Ansvarlig leverandørstyring er en disciplin i sig selv, og omfanget af arbejdet vil afhænge af kompleksiteten i leverandørkæden. Det vil sige antallet af leverandører, lokation, omfang af outsourcing og underleverandører i produktionen (f.eks. print og farvning), leverandørers kapacitet til at efterkomme krav, virksomhedens mulighed for at påvirke leverandøren mv.

Helt overordnet bør nedenstående komponenter indgå i arbejdet med leverandører:

  • Kortlægning af leverandører og transparens.

  • Formulering af krav til leverandører via bl.a. en Code of Conduct

  • Risikovurdering af leverandører

  • Opfølgning på krav til leverandører (bl.a. egen-vurderinger, audits, træning osv.)

  • Forståelse af virksomhedens egne indkøbspraksisser

Du kan downloade DM&T’s Code of Conduct her og benytte den i din virksomheds arbejde (kræver medlemslogin)

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Marie Busck
Marie Busck

Chief Sustainability Officer

97117293

mb@dmogt.dk

marie-busck-5937673

Michelle Utzon-Frank portræt
Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Bæredygtighedsrådgiver

97117229

mvu@dmogt.dk

michelle-van-velthoven-utzon-frank

Jette Lindgaard portræt
Jette Lindgaard

Miljø- og bæredygtighedschef

97117216

jl@dmogt.dk

jette-lindgaard-5a86894