DM&T inviterer hele branchen til TOPMØDE den 23. september

topmøde Gæster ved borde 1300x650
5 maj 25

I 1895 blev Textilfabrikantforeningen grundlagt på en smuk forårsdag i Odense. I dag, 130 år senere, har det udviklet sig til det DM&T, du kender i dag.

Igennem 130 år har vi både stået bag og gået i front for branchen, det gælder også med viden og inspiration. Det markerer vi, når vi den 23. september samler hele branchen til TOPMØDE i Jyske Bank Boxen i Herning.

Vi hylder branchens udvikling gennem 130 år, men samtidig ved vi også, at vi som branche er nødt til at udfordre status quo, hvis vi skal fortsætte den positive udvikling. Derfor er temaet for TOPMØDE 2025 Business as (un)usual. Men selvom det er DM&T, der fylder år, er det vores medlemmer, der får gaverne.

Som medlem af DM&T, herunder DM&T Sport, kan du nemlig købe billet til kr. 1.895 (ex moms) frem til 30. juni. Herefter stiger den til kr. 2.495 og til slut kr. 2.995.

Køb billet her

Og du kan godt begynde at glæde dig. Dagen byder på en unik mulighed for at netværke med dine kollegaer i branchen, ligesom vi fejrer branchens udvikling gennem 130 år. Men du får også masser af inspirerende oplæg.

Dagen bliver fyldt med strategisk indsigt, stærke perspektiver og skæve indspark. Kort sagt inspiration til beslutningstagere, ledere og frontløbere i livsstilsbranchen.

En række inspirerende talere fra både ind- og udland sætter fokus på, hvordan man får succes ved at udfordre status quo. Der er tale om modige stemmer og skarpe hjerner, som ikke kun kommer fra livsstilsbranchen, men fra alle de steder, hvor forandring sker – i teknologi, medier, forskning og ledelse.

Sæt kryds i kalenderen den 23. september, og glæd dig til en dag med fokus på business as (un)usual.

Her finder du, alt du skal vide om TOPMØDE 2025