De danske forbrugere er optimistiske – men forbruget følger ikke med
Danskerne bruger færre penge på forbrug, og udviklingen gælder for alle varekategorier undtagen dagligvarer og medicin. Men samtidig er danskerne optimistiske i forhold til økonomien. Det viser en ny undersøgelse fra Boston Consulting Group, og den bakkes op af en økonomisk analyse fra Jyske Bank.
Hvordan ser privatforbruget i Danmark egentlig ud efter corona bounce back men i en verden, hvor krig og global uro fortsat sætter et aftryk i forbrugernes sind? Det har Boston Consulting Group (BCG) sat fokus på i en ny undersøgelse, ”Denmark’s Spending Dilemma: Cheerful Minds, Tight Purses”, der går i dybden med, hvordan danskerne bruger deres penge.
Den viser, at danskerne bruger færre penge på forbrug, og at det gælder alle på tværs af alle varekategorier, undtagen dagligvarer og håndkøbsmedicin. Det endda selvom danskerne faktisk har en stor tiltro til nationaløkonomien, det politiske klima og sociale forhold.
Også danskernes tøjforbrug er ramt af tilbagegang, viser undersøgelsen. Her er nettoforbruget gået 11 procent tilbage, og dermed er det faktisk kun snacks, forbrugerne har sparet mere på.
Danskerne er ifølge BCG’s undersøgelse begyndt at håbe på bedre tider. 56 procent venter at priserne fortsætter med at stige resten af året, men i første halvår var det 75 procent. 22 procent forventer, at deres indkomst vil stige i andet halvår, og 23 procent forventer, at deres opsparing vil vokse i perioden.
Danskerne vil have værdi for pengene, når de køber tøj
Hvad driver så danskernes købsbeslutning? Det har BCG også kigget nærmere på, og zoomer vi ind på beklædning, er der tre forhold, der skiller sig ud.
Værdi for pengene topper listen efterfulgt af praktikalitet og muligheden for at spare. Ifølge undersøgelsen betyder det mindst, at de er blevet anbefalet varerne, at det er varer i premium-segmentet ligesom det lokale aspekt heller ikke betyder alverden for forbrugernes valg af tøj.
Mønsteret er markant anderledes, når det kommer til luksusmode, hvor langt flere parametre har en høj indflydelse på købsbeslutningen.
Bæredygtigged er også kaldt ud, og den tegner sig kun for 13 procent i vægtningen af nøgleovervejelserne, når det kommer til beklædning, mens det 38 procent for luksusmode.
BCG konstaterer, at bæredygtighed – på tværs af alle varekategorier – spiller en rolle, men at forbrugerne ikke er villige til at betale for det.
I undersøgelsen har BCG også set nærmere på, hvor danskerne lægger deres forbrug.
Både beklædning og luksusmode ligger i den del, hvor BCG konstaterer, at den fysiske butik er mindre vigtig. Faktisk er beklædning den varekategori, danskerne er mest tilbøjelige til at købe online. Men præcis som i de andre varekategorier, vælgerne danskerne den fysiske butik, hvis de er tvunget til at vælge mellem den og online-butikken. Gabet er dog langt mindre end i andre kategorier som dagligvarer.
Du kan læse ”Denmark’s Spending Dilemma: Cheerful Minds, Tight Purses” her.
Danskerne får i både pose og sæk
En nylig analyse fra Jyske Bank viser, at det ikke er uden grund, at danskerne ser positivt på tingene. Tillidsindikatorerne ligger omkring middelniveau, og beskæftigelsen stiger svagt. Der er ingen tegn på, at en nedgang på arbejdsmarkedet er på vej, og boligmarkedet fremstår robust. Forbrugerne oplever medvind og får både i pose og sæk. Lønstigningerne ser ud til at være steget til over 5%, og inflationen er moderat på ca. 1,5% i 2024, skriver Jyske Banks analytikere, som samtidig noterer, at de forventer seks rentenedsættelser fra ECB inden udgangen af 2025.
Jyske Banks økonomer slår fast, at renteforhøjelserne i 2022 og 2023 i store træk har haft fuldt gennemslag i dansk økonomi, og at der ikke venter store forsinkede negative effekter på den indenlandske efterspørgsel.
Fra Jyske Banks side forventer man ikke et markant opsving i dansk økonomi, selvom renterne ser ud til at falde. ”Det skyldes især de svagere globale tendenser sammenlignet med før sommeren. Blandt andet på grund af en stor udbredelse af fastforrentede lån og derfor et langsomt rentegennem[1]slag, er renteforhøjelserne først nu ved at give afdæmp[1]ning i USA. Og i Tyskland har industrien det svært på tredje år. Hvis vi mod forventning får en tydelig forværring globalt, vil det ramme dansk eksport, der indtil videre er stærk, om end tjenesteeksporten er korrigeret lidt ned,” kan man læse i Jyske Banks analyse.
Her har man også kigget på udviklingen i privatforbruget, som anslås at få en realvækst på 0,7 procent i 2024, 1,1 procent i 2025 og 1,6 procent i 2026.