Branchens omstilling stiller nye krav til fremtidens kompetencer

Er den danske mode- og tekstilbranche klædt på til fremtidens kompetencer? Det spørgsmål var omdrejningspunktet for Dansk Mode & Textils rundbordsmøde under Folkemødet, hvor omkring 30 deltagere fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljøer, interesseorganisationer samt politikere mødtes for at diskutere, hvilke kompetencer fremtiden kræver, og hvordan de udvikles.

Rundt om bordet sad repræsentanter fra blandt andre BESTSELLER og Sports Group Denmark, forsknings- og uddannelsesmiljøer som VIA University College, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og TRACE samt organisationer som Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling. Også Folketinget var repræsenteret ved Trine Jepsen (V).

Én erkendelse stod særligt stærkt efter drøftelserne: Branchen står midt i en dobbelt omstilling. På den ene side driver den grønne omstilling, cirkularitet, kunstig intelligens og ny regulering behovet for nye kompetencer. På den anden side skaber geopolitisk usikkerhed og øget fokus på forsyningssikkerhed et behov for at genopbygge produktionskapacitet og teknisk knowhow tættere på de europæiske markeder.

Den dobbelte omstilling ændrer samtidig virksomhedernes behov. Det handler ikke blot om nye kompetencer, men om en ny type medarbejdere.

Fremtidens medarbejdere skal bygge bro mellem fagligheder

Diskussionerne viste, at virksomhederne ikke nødvendigvis efterlyser flere specialister, men medarbejdere, der kan bygge bro mellem forskellige fagligheder.

Materialeforståelse, produktionsteknisk indsigt, data, AI, compliance, cirkulær økonomi og forretningsforståelse bliver i stigende grad kompetencer, der skal spille sammen. Fremtidens medarbejdere skal kunne navigere på tværs af design, sourcing, produktion, regulering og forretning og omsætte kompleks viden til konkrete løsninger.

Flere deltagere pegede på behovet for en ny type profiler i form af forandringsagenter eller projektledere, som kan skabe sammenhæng mellem teknologi, bæredygtighed og forretning.

Samtidig pegede rundbordsdeltagerne på en række udfordringer. Færre unge søger mod tekniske og håndværksmæssige uddannelser, kendskabet til karriemuligheder i branchen er for lav, og mange virksomheder står over for et generationsskifte, hvor værdifuld viden om materialer og produktion risikerer at gå tabt. Kombineret med den hastige teknologiske udvikling betyder det, at kompetenceudfordringen kun bliver større i de kommende år.

Kompetencer udvikles ikke alene

Løsningen ligger ikke hos virksomhederne eller uddannelsesinstitutionerne hver for sig. Tværtimod pegede deltagerne på behovet for et langt tættere samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelser og forskningsmiljøer. Mere praksisnær undervisning, længere praktikforløb, tidligere kontakt mellem studerende og virksomheder og undervisning baseret på virkelige cases blev fremhævet som nogle af de vigtigste greb til at mindske afstanden mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Derudover var der en klar opfordring til, at uddannelsessystemet bliver mere agilt. AI, digitalisering og ny regulering udvikler sig hurtigere, end uddannelserne kan tilpasses, og derfor blev der efterlyst mere fleksible uddannelsesforløb, målrettet efter- og videreuddannelse og et stærkere fokus på livslang læring. Målet er et mere sammenhængende kompetenceøkosystem, hvor medarbejdere kan udvikle deres kompetencer gennem hele arbejdslivet.

En fælles opgave

På tværs af begge temaer stod én indsigt særligt stærkt: Fremtidens konkurrenceevne afhænger af branchens evne til at kombinere dyb faglighed og materialeforståelse med digitale, regulatoriske og forretningsmæssige kompetencer – og af at udvikle disse kompetencer i langt tættere samspil mellem virksomheder og uddannelser.