Producentansvar for tekstiler: Hvordan skaber vi den bedste løsning? - Herning

Kom til dialogmøde og lancering af Tekstilretur i Herning. Producenter af tekstiler står over for et nyt ansvar. Det udvidede producentansvar for tekstiler er ikke længere noget, der ligger langt ude i horisonten. Derfor er det afgørende at få overblik over, hvad der venter, og hvordan branchen kan være med til at forme de løsninger, der skal fungere i praksis.

200426 Producentansvar for tekstiler Hvordan skaber vi den bedste løsning - Herning Skabelon_arrangementer_1300x866px
Fra
20. April 2026 - 13:00
Til
20. April 2026 - 15:00
Sted
DM&T, Herning
Tilmelding
Nederst på siden

På dette arrangement giver DM&T dig et klart og opdateret overblik over det kommende producentansvar for tekstiler, som finder anvendelse i EU fra 1. april 2028, og i nogle lande endnu tidligere. Du får indsigt i, hvad reglerne går ud på, hvordan de kan påvirke din virksomhed, og hvilke forberedelser det er relevant at begynde på allerede nu.

Et centralt tema på dagen er, hvordan branchen bedst organiserer sig omkring det kommende producentansvar for tekstiler. Med afsæt i lanceringen af Tekstilretur sætter vi fokus på, hvordan en kollektivordning kan skabe reel værdi for virksomhederne og understøtte en effektiv håndtering af producentansvaret i praksis. Vi åbner for en dialog om branchens behov, forventninger og krav til den løsning, der skal være med til at løfte opgaven i Danmark.

Sammen ser vi på, hvordan vi kan skabe den bedste kollektive ordning i Danmark, og hvilke erfaringer vi bør tage med fra andre producentansvarsordninger som emballage, elektronik og batterier. På dialogmødet sætter vi branchens behov i centrum og drøfter de spørgsmål, der fylder hos virksomhederne. Det handler både om at blive klogere på det, der kommer, og om at bidrage til, hvordan løsningerne kan indrettes, så de fungerer i praksis.

Du går hjem med ny viden, bedre overblik og konkrete perspektiver på, hvordan din virksomhed kan forberede sig, samtidig med at du får mulighed for at bringe dine erfaringer og behov i spil i en vigtig branchedebat.

Hvem kan deltage?

Mødet er alene forbeholdt producenter, der bliver omfattet af det kommende udvidede producentansvar for tekstiler.

Du behøver ikke at være medlem af DM&T eller en del af Retur for at deltage .

Hvem er Tekstilretur?

Tekstilretur er en kommende kollektivordning for producentansvar for tekstiler i Danmark og en del af Retur-familien, der også håndterer producentansvar for blandt andet elektronik, batterier og emballage. Retur-familien bygger på knap 20 års erfaring med producentansvar.

Pris og tilmelding

Det er gratis at deltage.

Ved udeblivelse uden afbud opkræves et no show-gebyr på 500 kr.

Tilmeld dig her

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Michelle van Velthoven Utzon-Frank
Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Chefkonsulent, bæredygtighed

97117229

mvu@dmogt.dk

michelle-van-velthoven-utzon-frank