Patrade Lectures - Strategisk IP i en digital tidsalder

Kom med til Patrade Lectures i Aalborg, og lær, hvordan beskytter du din forretning bedst muligt i en kompleks og konkurrencepræget verden. Denne gang sætter Patrade fokus på strategisk håndtering af varemærker og patenter – fra praktiske udfordringer i globale virksomheder til juridiske overvejelser om beskyttelse, dokumentation og risiko.

Patrade Lectures Aalborg 1300x866
Fra
8. May 2025 - 14:00
Til
8. May 2025 - 17:00
Sted
Tilmelding
Nederst på siden

Kom med til Patrade Lectures, og hør, hvordan Trimco Group navigerer i varemærkearbejde på tværs af 26 markeder, få indsigt i effektive strategier til at sikre og håndhæve dine varemærker, og bliv klogere på, hvornår det giver mening at søge patent – og hvornår det måske ikke gør.

Deltag i Patrade Lectures i Aalborg den 8. maj, hvor eksperter fra Patrade og Trimco Group deler konkrete cases og brugbare strategier til at styrke din virksomheds IP-position. Få værdifuld viden om, hvordan du beskytter dine rettigheder og sikrer din virksomheds handlefrihed i en digital og konkurrencepræget verden. Programmet er målrettet dig, der har forudgående kendskab til IP og IPR.

Ja tak, ta' mig direkte til tilmeldingsformular.

Tid og sted

Torsdag den 8. maj 2025 kl. 14.00 – 17.00.

Arrangementet afholdes i kantinen i E-huset. Indgang fra Østre Havnegade 12, E-huset, 9000 Aalborg.Der er begrænset antal pladser ved E-huset, men der er parkeringsmuligheder i Østre Havnegade, nærmere bestemt i nr. 17, hvor der forefindes et stort P-hus i gåafstand fra E-huset.

Dagens program

14.00 – 14.15 Velkomst og introduktion til dagen. Partner Charlotte Rask Boddum

14.15 – 15.00 Dagens case: Varemærkearbejde i praksis

Legal Advisor Manager Pernille Rosenkvist Laursen, Trimco Group

Trimco Group leverer hovedsageligt brand identity produkter til tekstilbranchen i hele verden – både fysiske labels til tøj samt digitale løsninger – og er til stede med salg og produktion i 26 lande. Virksomheden er en fusion af 6 forskellige virksomheder, som nu er samlet under Trimco Group-navnet.

Pernille er som den eneste jurist hos Trimco Group i Danmark ansvarlig for virksomhedens varemærkearbejde. Hun vil fortælle om nogle af de udfordringer, hun møder, når hun skal jonglere med varemærker på tværs af så mange markeder. Hør bl.a. om, hvordan hun vælger varemærkeklasser, sikrer dokumentation for brug af varemærket (en særlig udfordring for en B2B-virksomhed, hvor eget brand ofte er usynligt) og administrerer porteføljen. Få også indsigt i, hvordan hun beskytter varemærker i forbindelse med opkøb af andre virksomheder – opkøb, der typisk medfører ekspansion til endnu flere markeder. Lær også, hvordan varemærker afsluttes, når virksomheder fusioneres og bliver til én under samme navn.

15.00 – 15.30 Kaffepause

15.30 – 16.15 Varemærkestrategi – hvorfor og hvordan?

Partner, advokat (L) Jonas Rubien, Patrade

Uanset om din virksomhed opererer på et enkelt marked eller har planer om at udvide, er det afgørende at få styr på varemærkelandskabet. Hvordan sikrer du dine varemærker og brands mod kopiering, falske domæner og uautoriserede annoncer online? Og hvordan sikrer du, at du har freedom to operate uden at krænke andres rettigheder – og i værste tilfælde være tvunget til at forlade et marked på grund af tredjemands IP-rettigheder?

Vi gennemgår strategier til at beskytte, overvåge og håndhæve dine varemærker – både fysisk og digitalt – samt hvordan du træffer de rette valg for at beskytte din forretning i den digitale tidsalder.

16.15 – 17.00 At patentere eller ikke patentere. Hvordan sikrer I freedom to operate i fremtiden?

Partner, European Patent Attorney Lasse Rosenfeld Lauridsen, Patrade

Er det altid en fornuftig strategi at søge patent på nye produkter? Vi gennemgår fordele og ulemper ved at gå på markedet henholdsvis uden og med en patentansøgning. Emnet er særligt relevant for B2B-virksomheder, hvor det kan være svært at dokumentere, at et produkt faktisk er blevet solgt.

Dokumentation er altafgørende, hvis en konkurrent søger patent på noget, man allerede sælger, men ikke har patent på – konsekvensen kan være, at man må trække sit produkt ud af markedet. Vi ser nærmere på faldgruberne ved dokumentation af tidligere offentliggørelse (prior use) og illustrerer problemstillingerne med to konkrete cases.

Vi belyser, hvordan virksomheder kan vurdere, hvor stor en risiko de er villige til at løbe: Skal man gå på markedet uden en patentansøgning, eller bør man søge patent på alt? Vi giver vores bud på, hvad der taler for og imod de to tilgange.

17.00 – 17.30 Let forfriskning og netværk