Kursus i bæredygtighedsarbejde – to dage i København

Arbejder du systematisk med bæredygtighed? Kom på kursus i to dage og lær de grundlæggende elementer i arbejdet med bæredygtighed. Du får overblik over internationale standarder og retningslinjer samt gældende, og ikke mindst kommende, lovgivning. du får også inspiration til, hvordan generelle retningslinjer og krav omsættes til konkrete forandringer i virksomheden, og hvordan du prioriterer din bæredygtighedsindsats.

Kursus Bæredygtighed 1300x866px
Fra
17. juni 2024 - 10:00
Til
18. juni 2024 - 14:00
Sted
Fæstnings Materialegaard (BLOX) Frederiksholms Kanal 30, bygning A6, Mødelokale: Los Angeles, 1220 København K
Tilmelding
Nederst på siden

Nye krav fra kunder, forbrugere og investorer og kommende EU-lovgivning stiller i stigende grad krav til, at mode- og tekstilvirksomheder omstiller deres virksomhed og placerer arbejdet med bæredygtighed i kernen af deres forretning og som en integreret del af deres strategi.

Bæredygtighed er et holistisk begreb, der både omfatter, hvordan virksomhedens aktiviteter og produkter påvirker samfundet, herunder menneske- og arbejdstagerrettigheder og det omgivende miljø, herunder klimaet og anvendelsen af kemi, vand og naturens ressourcer. Arbejdet med bæredygtighed gennemsyrer alle virksomhedens aktiviteter og inkluderer også virksomhedens leverandører, kunder, forbrugere og bortskaffelsesfasen. Det stiller krav til, at virksomheden skaber transparens i deres forsyningskæden og kan dokumentere sin indsats via dataindsamling og dokumentation.

På dette kursus vil du få en grundlæggende introduktion til, hvordan du og din virksomhed kan arbejde systemisk med bæredygtighed. Du vil først og fremmest få et overblik over internationale standarder og retningslinjer samt gældende, og ikke mindst kommende, lovgivning.

Dernæst vil fokus være på, hvordan generelle retningslinjer og krav omsættes til konkrete forandringer i virksomheden, og hvordan du prioriterer din bæredygtighedsindsats. Vi kigger ind i, hvordan man skaber de nødvendige systemer og processer i organisationen, der sikrer, at virksomheden opnår de ønskede mål, lever op til de mange nye krav og til enhver tid kan fremskaffe den nødvendige dokumentation som kunderne efterspørger.

Vi ser også på, hvordan du stiller krav til, og samarbejder bedst muligt med, dine leverandører. Herunder hvordan dine krav påvirker dit produkts miljøaftryk og arbejdsforhold ude ved leverandøren. Og sidst, men ikke mindst, kigger vi nærmere på, hvordan du må kommunikere jeres bæredygtighedsindsats i virksomhedens markedsføring.

Kurset har fokus på det praksisnære og giver dig ny viden og mulighed for at sparre og erfaringsudveksle med dine kollegaer i branchen. Vi deler ud af al vores erfaring og en masse redskaber, som du kan tage med dig hjem i dit videre arbejde.

Målgruppe

Kurset er kun for medlemmer.

Kurset favner bredt og giver dig en helt grundlæggende viden inden for bæredygtighedsdagsordenen.

Kursusforløbet henvender sig til personer, der ikke nødvendigvis har den store erfaring inden for området, men også personer der arbejder i en virksomhed, der enten først lige er startet med at arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar eller en virksomhed, som er kommet i gang, måske har arbejdet mere fragmenteret med det, men som gerne vil have input til, hvordan de systematiserer deres arbejde med at indsamle data og dokumentation, kortlægge og risikovurdere leverandører og materialer og skabe de nødvendige forandringer i organisationen.

Undervisere

DM&T bæredygtighedsteam, bestående af Marie Busck, Jette Lindgaard og Michelle van Velthoven Utzon-Frank samt eventuelt med gæsteundervisere.

Antal deltagere

Maksimalt 30

Datoer

Kurset løber over to dage:

  • 17. juni 2024 kl. 10.00-16.30

  • 18. juni 2024 kl. 08.30-14.00

Pris

1000 kr. ex. moms (1.250 inkl moms) pr. deltager. Gebyr ved no-show 1000 kr. ex. moms pr. deltager. Tilmeldingen er bindende efter den 13. juni 2024. Husk at tilmelde jer fælles middag.

Der vil være fuld forplejning under selve kurset, mens deltagerne selv afholder udgifter til transport, hotel og fælles middag (frivilligt).

Adresse

Kurset afholdes hos Fæstnings Materialegaard (BLOX), Frederiksholms Kanal 30, bygning 6A, Mødelokale: Los Angeles, 1220 København K

Overnatning

Som medlem af DM&T kan du få rabat på din hotelovernatning i København. Du kan læse mere om vores rabataftaler her

Fælles middag

Til dem som har lyst vil der blive arrangeret en fælles middag om aftenen den 17. juni (på egen regning). Vi booker bord på en af de lokale restauranter med en samlet menupris på max 500 kr. ekskl. drikkevare. Minimum 10 deltagere skal være tilmeldt middagen. Du kan tilmelde dig middagen ved at skrive til Michelle Utzon-Frank på mvu@dmogt.dk. Husk at notere eventuelle fødevareallergier, og om du er vegetar.

Tilmeld dig her

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Michelle Utzon-Frank portræt
Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Bæredygtighedsrådgiver

97117229

mvu@dmogt.dk

michelle-van-velthoven-utzon-frank

Marie Busck
Marie Busck

Chief Sustainability Officer

97117293

mb@dmogt.dk

marie-busck-5937673

Jette Lindgaard portræt
Jette Lindgaard

Miljø- og bæredygtighedschef

97117216

jl@dmogt.dk

jette-lindgaard-5a86894