Agent eller en ansat sælger?

Økonomiske overvejelser ved valget mellem en agent og en ansat

Leverandører af tøj står ofte med et valg mellem enten at ansætte en eksportmedarbejder eller tilknytte en agent, når målsætningen er, at der skal opbygges et nyt eksportmarked. Begge alternativer kan være den rette for den enkelte leverandør, men det er vigtigt, at man gør sig bevidst, hvilke økonomiske konsekvenser valget har, inden man beslutter sig.

Ansat ctr. agent

Overordnet er det vigtigt, at man har styr på juraen. Her er det ikke afgørende, hvilken overskrift og terminologi man bruger i samarbejdsaftalen, men i stedet indholdet. 

Mange har den forventning, at hvis det aftales, at samarbejdspartneren skal fakture leverandøren, og det med moms, da er der tale om en selvstændig samarbejdspartner, enten en agent, konsulent e.lign. Dette er imidlertid en misforståelse. Det helt centrale for, om samarbejdspartneren er ”selvstændig”, er, om der består et over-/underordnelsesforhold. Gør der ikke det, da er der stor risiko for, at det bliver anset for et ansættelsesforhold. 

Man skal dog være opmærksom på, at det er en samlet vurdering, hvor der også bliver taget hensyn til en lang række andre forhold end momsen, herunder om der indeholdes skat, betales feriepenge, betales vederlag under sygdom, hvem der betaler for udgifter i forbindelse med rejser m.v., mere end en hvervgiver, hvis materiel der anvendes, egne lokaler m.v. 

Under samarbejdet

Den dyre løsning for leverandøren – i alt fald på kort sigt – er typisk at ansætte en eksportmedarbejder. I givet fald skal levarandøren typisk betale en hel eller delvis fast løn, betale løn under sygdom/barsel, feriepenge, pensionsbidrag, kurser og øvrige personalegoder som fri bil m.v.