Sådan udvikler valutakurserne sig i 2025

Jyske Banks analytikere har netop udgivet deres seneste valutaudsigt, som tager et blik på udviklingen i de væsentligste valutaer. Analytikerne har kigget på udviklingen umiddelbart efter det amerikanske præsidentvalg og giver også en gennemgang af, hvad vi kan forvente af det kommende år.

dmogt orienterer valutakurser 1300x650
5 dec. 24

2025 står for døren, og læser man dette års State of Fashion, tegner det til at blive et år fyldt med udfordringer. Den globale økonomi giver stadig kvaler, og derfor er udviklingen i valutakurserne også noget, flere skeler til. Det gør de også i Jyske Bank, som netop har lanceret en vurdering af valutamarkederne netop nu og en prognose for det kommende års udvikling i valutakurserne.

Her står det klart, at valgsejren til Trump efter alt at dømme vil give et løft i både aktivitet og inflation, og kombineret med bl.a. robuste nøgletal stiller det USD stærkere. Særligt sammenlignet med EUR, hvor Jyske Banks analytikere hæfter sig ved de lidt skuffende vækstsignaler, ligesom der er stort fokus på udviklingen i de to store økonomier Tyskland og Frankrig.

Og selvom analytikerne understreger, at vi bliver langt klogere, når Trump indtræder i præsidentembedet, forventer man alligevel, at euroen vil være presset i forhold til dollaren det kommende år.

”På trods af en dæmpet europæisk risikoappetit forventer vi, at de mindre valutaer gennemgående vil klare sig fortsat ok mod EUR på trods af lidt forskelligheder i deres respektive tilstand i vækst og pengepolitik. Geopolitik ser aktuelt ud til at spille en mere sekundær rolle for valutamarkederne ift. ovennævnte fokus, men er stadig vigtigt at holde øje med,” skriver Jyske Banks analytikere som en afsluttende bemærkning.

Download hele Jyske Banks valutaudsigt her

Jyske Banks prognose for udvalgte valutakursers udvikling i 2025

EUR

Prognose mod DKK

Hovedscenarier for valutaer (hele året)

Q1 2025

7,465

Jyske Bank fastholder udsigten til, at det negative rentespænd i de kommende uger/måneder vil sende DKK svagere og igen opad mod niveauet EUR 7,4650. Mere her.

Q2 2025

7,457

Q3 2025

7,457

Q4 2025

7,457

USD

Prognose mod DKK

Hovedscenarier for valutaer (hele året)

Q1 2025

7,14

Trumps forventede politik vil være fokuseret på at styrke USA’s økonomi, mens Trump tilfører den øvrige verden risici. Jyske Bank forventer nu en stigende USD mod EUR 1,0450 og DKK 7,14. Mere her.

Q2 2025

7,14

Q3 2025

7,14

Q4 2025

7,14

GBP

Prognose mod DKK

Hovedscenarier for valutaer (hele året)

Q1 2025

8,68

Uventet robust britisk økonomi, politikpræmie og realrenter har sendt GBP stærkt gennem sommeruroen på finansmarkederne. Vi har derfor opjusteret GBP-prognosen, men vi venter at støtten fra relative vækstsignaler samt renter aftager og svækker GBP mod EUR og DKK. Mere her.

Q2 2025

8,62

Q3 2025

8,62

Q4 2025

8,62

NOK

Prognose mod DKK

Hovedscenarier for valutaer (hele året)

Q1 2025

0,652

NOK har været præget af begivenheder i USA og er blevet styret af USA-renter, råvarepriser og ”carry”-tendenser. Det har fjernet fokus fra relative renter og kapitalstrømme, som viser potentiale for en snarlig styrket NOK. Risikoen til Jyske Banks prognose er øget risikoaversion relateret til USA, som vægter på nedsiden for NOK. Mere her.

Q2 2025

0,660

Q3 2025

0,660

Q4 2025

0,660

SEK

Prognose mod DKK

Hovedscenarier for valutaer (hele året)

Q1 2025

0,652

SEK har haft det svært i efteråret, hvor nøgletal og valg i USA har sendt markedsrenterne op og mindsket risikoappetitten, især i europæisk regning. Svensk økonomi har desuden budt på svaghedstegn, som dog ventes at aftage i 2025. Jyske Bank forventer, at SEK vil styrkes over det næste år, men potentialet er aftaget, ligesom risikoen til vores skøn primært er på nedsiden. Mere her

Q2 2025

0,657

Q3 2025

0,660

Q4 2025

0,663