Green Claims-direktivet: Rådets forhandlingsposition er klar til efterårets forhandlinger
Det Europæiske Råd har offentliggjort deres forhandlingsposition på Green Claims-direktivet. De har blandt andet fokus på inkludering af mikrovirksomheder, forenklede procedurer, at visse typer miljømærker ikke behøver verifikation og understøttelse af SMV’er. Vi samler op på hovedpointerne her.
Det Europæiske Råd har stemt om deres endelige forhandlingsposition til de forestående forhandlinger om Green Claims-direktivet.
Direktivet skal gøre en ende på greenwashing og hjælpe forbrugerne i EU med at træffe grønnere beslutninger, når de anvender køber et produkt eller anvender en tjeneste.
En EU-undersøgelse fra 2020 viste, at mere end halvdelen af miljøanprisninger, forbrugerne bliver mødt med, indeholder vage, vildledende eller ubegrundede oplysninger, og det vil EU sætte en stopper for ved stille krav om pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger.
Rådet skelner mellem udtrykkelige miljøanprisninger og miljømærker for at sætte fokus på forskellene mellem de to. Det nye forslag er specifikt rettet mod udtrykkelige miljøanprisninger og miljømærker, som virksomheder anvender frivilligt, når de markedsfører sig som grønne, og som omfatter et produkts eller en erhvervsdrivendes miljøpåvirkning, miljøaspekter eller miljøpræstationer.
Rådet lægger op til, at virksomheder skal læne sig op ad videnskabelig dokumentation, kommunikere klart og letforståeligt og henvise til specifikke miljøegenskaber.
Forudgående verificering og forenklet procedure
I Rådets forhandlingsposition fastholder man det grundlæggende princip om forudgående verificering af udtrykkelige miljøanprisninger og miljømærker, sådan som Kommissionen har foreslået.
Det betyder, at alle grønne anprisninger skal verificeres af uafhængige eksterne eksperter, inden de offentliggøres.
Man ser gerne en forenklet procedure, så visse typer udtrykkelige miljøanprisninger er undtaget fra tredjepartsverifikation. De berettigede virksomheder skal dokumentere, at de overholder de nye regler ved at udfylde et teknisk dokument, inden anprisningen offentliggøres.
Det er også værd at bemærke, at Rådet ønsker, at mikrovirksomheder skal verificeres i henhold til den generelle indstilling, og dermed på linje med andre virksomheder, men at de vil få 14 måneder længere end andre virksomheder til at opfylde reglerne.
Rådet påpeger, at der skal etableres en række støtteordninger for SMV’er i hele processen. Det betyder blandt andet, at der skal laves retningslinjer og værktøjer, der kan understøtte virksomhederne. Samtidig har man også fokus på at nedbringe den administrative byrde.
Ministrene i det Europæiske Råd anerkender vigtigheden af de eksisterende nationale eller regionale offentlige mærkningsordninger, og er derfor enige om, at der skal være mulighed for at indføre nye ordninger og lade dem, der reguleres af EU-retten eller national ret, være undtaget fra tredjepartsverifikation, hvis de opfylder EU's standarder med hensyn til både procedurer og standarder.
De såkaldte type 1-miljømærker, f.eks. EU Blomsten og Svanemærket, vil være fritaget for verifikation, hvis de er officielt anerkendt i en medlemsstat og overholder de nye regler. Anerkender én medlemsstat mærket, er det tilstrækkeligt for hele EU.
Vi har tidligere skrevet om, at de nordiske forbrugermyndigheder vil sætte fokus på klimaudsagn baseret på kompensationsordninger. Det fokus har Rådet også, og de skelner mellem bidragsanprisninger (CO₂-kreditter som bidrag til klimaindsatsen) og kompensationsanprisninger (CO₂-kreditter til udligning af en emissionsandel).
Ved kompensationsanprisninger skal virksomhederne bevise et nettonulmål, vise, at de gør fremskridt hen imod dekarbonisering og påvise den procentdel af de samlede drivhusgasemissioner, der er blevet udlignet.
Nu har EU’s tre institutioner således klarlagt deres mandat til forhandlingerne. Trilog-forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen forventes påbegyndt til efteråret. Den endelig vedtagelse forventes først i første halvdel af 2025.
