Fra 2025 skal store virksomheder rapportere på destruktion af usolgte varer

Ecodesign-forordningen trådte formelt i kraft den 18. juli 2024, og har direkte retsvirkning i alle EU-medlemslande. En del af forordningen indeholder et forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og for nu omfatter forbuddet alene de beklædningsgenstande og fodtøj, som er listet i bilag VII. Med forbuddet følger virksomheders pligt til at rapportere på virksomhedens mængder og håndteringen af usolgte varer.

Hvem er omfattet og hvornår?

Selvom forbuddet først træder i kraft den 19. juli 2026, er store virksomheder allerede forpligtet til at rapportere i det førstkommende hele regnskabsår efter, at loven er trådt i kraft. Det betyder, at branchens store virksomheder skal rapportere deres 2025-tal i 2026. Her skal man naturligvis være opmærksom, hvis man arbejder med forskudte regnskabsår.

De mellemstore virksomheder bliver omfattet af rapporteringskravene den 19. juli 2030, mens mikro- og små virksomheder ikke er omfattet af hverken rapporteringskrav eller forbud mod destruktion.

Hvad skal rapporteres?

Kommissionen skal senest den 19. juli 2025 vedtage den første gennemførelsesretsakt for, hvordan rapporteringen og offentliggørelsen af resultaterne i praksis skal udføres. Dermed vil branchens store virksomheder opleve en forsinkelse mellem deres lovgivningsmæssige rapporteringsforpligtigelser og selve vejledningen til, hvordan det skal gøres. Lovteksten indeholder følgende krav til rapportering.

Virksomheder, der kasserer usolgte forbrugerprodukter direkte eller lader usolgte forbrugerprodukter kassere for egen regning, skal oplyse:

a) antallet og vægten af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år, opdelt efter produkttype eller kategori

b) årsagerne til, at produkterne er blevet kasseret, og i givet fald den relevante undtagelse

c) andelen af kasserede produkter, som er leveret, enten direkte eller gennem en tredjepart til hver af følgende aktiviteter: Forberedelse med henblik på genbrug, herunder istandsættelse og genfremstilling, genanvendelse, anden nyttiggørelse, herunder energiudnyttelse og bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

d) foranstaltninger, som er truffet, og foranstaltninger, som er planlagt med det formål at forebygge destruktionen af usolgte forbrugerprodukter.

Hvad menes der med destruktion og hvilke undtagelser er der?

Destruktion er i lovteksten defineret som:

”forsætlig beskadigelse eller kassering af et produkt som affald med undtagelse af at kassere det udelukkende med henblik på levering af det kasserede produkt til forberedelse med henblik på genbrug, herunder istandsættelse eller genfremstilling”

Hermed er dét at kassere produkter med henblik på genanvendelse altså ikke en del af undtagelsen, og vil derfor anses som destruktion.

Kommissionen skal senest den 19. juli 2025 vedtage en delegeret retsakt, der skal fastsætte undtagelser fra forbuddet mod destruktion.

Undtagelserne vil tage hensyn til følgende:

a) sundheds-, hygiejne- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder

b) skader forårsaget på produkter som følge af håndtering, eller som opdages efter et produkt er blevet returneret af en forbruger, og som ikke kan repareres på en omkostningseffektiv måde

c) produkters uegnethed til det formål, de er beregnet til, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til EU-retten og national ret samt tekniske standarder

d) manglende accept af produkter, der tilbydes til donation

e) produkters uegnethed til forberedelse med henblik på genbrug eller genfremstilling

f) produkter, der er usælgelige på grund af krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forfalskede produkter

g) destruktion er den mulighed, der har de mindst negative miljøvirkninger.