Der er et positivt skær over den globale økonomi - Opsamling fra TOPMØDE 2024
En række faktorer peger i en positiv retning, når vi skal se på den globale økonomis udvikling i det kommende år. Centralbankerne spiller en nøglerolle og faldende renter kan være med til at stimulere vækst i flere af verdens største økonomier. Sådan lød det fra Henrik Drusebjerg på årets TOPMØDE, hvor han dog også hejste et bekymringens flag. Vi samler op på hans pointer her.
Med temaet ” De afgørende valg” satte vi på årets topmøde fokus på de afgørende valg som branchen står overfor. For året 2024 har budt og byder fortsat på en række afgørende valg rundt om i verden, og disse valg får afgørende betydning for mode-, tekstil- og livstilsbranchen i Danmark, som samtidig står overfor at skulle træffe en række afgørende valg om blandt andet bæredygtighed og kunstig intelligens. Og her spiller det økonomiske klima også en nøglerolle.
Hvor bevæger den globale økonomi sig hen? Det var omdrejningspunktet for det indlæg, Henrik Drusebjerg holdt på årets TOPMØDE. Chefen for nordisk investeringsstrategi i Quintet stop på scenen til TOPMØDE for fjerde gang, og vanen tro gav han en forrygende, grundig gennemgang af de vigtigste økonomiske forhold – helt uden visuelle virkemidler, naturligvis.
Og han lagde positivt ud. Billedet er lige nu overvejende positivt, selvom der fortsat er masser af globale konflikter og uforudsigeligheder. Og selvom verden har været en del af det, Henrik Drusebjerg også de foregående år har betegnet som det største økonomiske eksperiment nogensinde. Et eksperiment, der i bund og grund handlede om at pumpe millioner og atter millioner ud i verdenssamfundet på bagkant af covid-19. Men eksperiment har skullet have en ende.
USA og Europa har reageret vidt forskelligt på rentestigninger
Derfor er renten i Europa siden 2022 blevet hævet for at bringe lidt ro ind i økonomien, og deri ligger en stor del af forklaringen på, at den europæiske økonomi i en længere periode har været sat mere eller mindre i stå. På den anden side af Atlanterhavet er billedet til gengæld helt anderledes. Den amerikanske økonomi har det med Henrik Drusebjergs ord ”rigtig, rigtig godt”. Beskæftigelsen er høj, og det samme er forbruget. Det endda selvom renterne i USA også har været stigende.
Og hvordan kan det så være, at amerikanerne ikke mærker rentestigningerne lige så hårdt? Jo, hvor vi i Danmark generelt finansierer med kortsigtede lån, er det helt anderledes i USA, hvor det gennemsnitlige lån har en løbetid på +20 år. Det skal ikke refinansieres, og derfor er rentestigninger langtfra lige så afgørende i de amerikanske husholdningers økonomi, forklarede Drusebjerg. Og hvis du sad og undrede dig over, at det svenske privatforbrug er gået i stå, er der en god forklaring, lød det.
Svenskerne har verdensrekord i (kort) boligfinansiering: Det gennemsnitlige lån har nemlig kun bundet renten i tre måneder. Derfor er der kun råd til afdrag. Her understregede investeringschefen, at det kun er takket være en tårnhøj beskæftigelse, at Danmark og EU holder sig oven vande.
For selvom den tyske økonomi har det svært, og erhvervslivet lider, vælger ¾ af de tyske virksomheder fortsat at ansætte, fordi de er bange for ikke at kunne ansætte igen.
Og så er der Kina. En økonomi som Henrik Drusebjerg på de foregående års TOPMØDER har undret sig højlydt over. For siden Covid-19 har den kinesiske økonomi været forvirrende, efter ellers at have fungeret helt normalt siden 1979, hvor Deng Xiaopings reformprogram blev startskuddet til Kinas position som en global stormagt.
De seneste år har der været bekymring for det hårdt prøvede kinesiske ejendomsmarked, og væksten har været trukket af privatforbruget. Men nu stimuleres den kinesiske økonomi, og spørgsmålet er om det vil sætte fut under den kinesiske økonomi igen?
Centralbankernes enorme magt
For hvis der er en ting, der virkelig rykker noget, er det centralbankerne. Og de rykker nu. Vi har set rentefald fra den amerikanske centralbank FED, og det har medført en dominoeffekt. Den kinesiske centralbank fulgte efter, og de kinesiske aktier steg med 30 procent på seks dage herefter. Også den europæiske centralbank, ECB, følger trop, men her understregede Henrik Drusebjerg, at ECB er bange for at sænke renten for hurtigt i forhold til USA, da det kan forværre den europæiske økonomi. Og Japan? ”Japan er stadig et trafikuheld i slow motion,” sagde Henrik Drusebjerg med hentydning til, at den japanske økonomi i årevis har været til rotterne.
Han vurderede, at renterne i 2025 vil falde 1 procentpoint, og konstaterede, at ECB med al sandsynlighed kommer til at følge FED’s rentenedsættelser. Derudover er der endda mulighed for at man vælger at frontloade i stedet for at sprede rentesænkelserne ud over året. Det vil stimulere økonomien endnu tidligere, og de foregående to år har renterne dæmpet den økonomiske vækst.
”Vi står overfor et ganske pænt økonomisk opsving, og det er godt nyt for erhvervslivet,” sagde han henvendt til de mange erhvervsledere i salen.
Men der er et aber dabei! For Europa er ved at udvikle sig til verdens svar på Frilandsmuseet, som Henrik Drusebjerg så smukt malede billedet. Blandt andet fordi EU har gang i en voldsom regulering, ligesom al tech-innovation sker udenfor Europa. Noget Draghi-rapporten også peger på.
”Derfor er vi nødt til at blive bedre til at integrere på arbejdsmarkedet eller blive meget bedre til AI, eller kan vi simpelthen ikke følge med, og det betyder et fald i konkurrenceevnen,” sagde han.
Tag et kritisk blik på dine relationer til Kina
Drusebjerg erkendte, at der fortsat er krig i verden, men lakonisk konstaterede han, at det er der altid. Hverken krigen i Mellemøsten eller Ukraine har en økonomisk betydning globalt. Med tanke på tidligere tiders stigende energipriser, ville det eller være nærliggende at frygte igen, men her vurderede Drusebjerg, at ECB modsat tidligere har mulighed for at sænke renten hurtigt for at tage toppen af inflationen.
Derimod er han bekymret for Vestens forhold til Kina.
”Det bliver ikke nemmere at navigere i Kinas handelspolitiske farvand, for USA dikterer retningen, og EU skal vælge mellem USA eller Kina,” lød det fra scenen, og Henrik Drusebjerg vurderer, at den konfrontatoriske retorik vil fortsætte uanset, om det bliver Harris eller Trump, der vinder valget. Dermed bliver samhandlen med Kina også for alvor sat på prøve, og ”vi skal virkelig overveje vores position i forhold til Kina,” lød det fra Henrik Drusebjerg.
Han understregede dog igen, at billedet er overvejende positivt, og at der derfor er et solidt vækstpotentiale i 2025.