AI i Livsstilsbranchen: Fra hype til handling, fra gimmick til gamechanger, fra buzz til bundlinje

Det Europæiske Miljøagentur har netop lanceret en rapport, hvori de sætter mode- og tekstilbranchens digitale muligheder under lup. De digitale teknologier kan nemlig være med til at styrke både konkurrenceevnen og den cirkulære omstilling af branchen.

Og der er mange steder den danske livsstilsbranche kan få gavn af blandt andet AI, lyder det fra DM&T’s digitale rådgiver Jakob Simmelkjær. Han har løbende dialog med DM&T’s medlemmer om, hvordan AI kan hjælpe dem med at optimere eksisterende processer og sætte fut under innovationskraften. Han oplever dog, at mange er forbeholdende overfor teknologien, og det er en skam fortæller han.

”Grundlæggende synes jeg, det er en fejl, at man i 50’erne døbte teknologien Artifical Intelligence,” siger han og uddyber:

”Mange har fortsat en frygt for AI. Kunstig intelligens kan give indtryk af en teknologi, der ikke kan kontrolleres og vil overtage vores arbejde. Men i stedet bør man se AI som en superhjælper, der kan optimere de daglige opgaver, i stedet for at frygte at den vil erstatte menneskelige kompetencer.”

Jakob Simmelkjær vurderer, med et skævt smil, at det måske ville have været bedre, hvis det hed DUA - Din Usynlige Assistent, og understreger, at måden vi taler om AI på spiller en stor rolle for, om den enkelte virksomhed får succes med teknologien:

”Ved at sætte AI i en mere positiv kontekst kan virksomheder lettere tage teknologien til sig og udnytte potentialet til at forbedre deres arbejdsgange. I stedet for at se AI som en trussel skal vi begynde at se det som et nyttigt redskab til at styrke kreativitet, effektivitet og innovation, selv i en branche som grundlæggende er drevet af det unikke design,” siger han.

Allerede talrige eksempler fra branchen

Jakob Simmelkjær peger på, at flere virksomheder i branchen allerede med succes har integreret AI i deres arbejdsprocesser. For eksempel benytter Levi’s AI i produkudvikling, bl.a. til optimal placering af lommer eller knapper, men også med at sikre at sytråden har den rette farve. Den gamle denimproducent er meget bevidst om værdien af AI, og ansporer medarbejderne til at se på, hvordan teknologien kan hjælpe i netop deres arbejde.

”De (medarbejderrne, red.) skal ikke frygte AI, men snarere omfavne den. Jeg tror, at de fleste mennesker kan lære at blive data scientist, og det er op til virksomhederne at skabe muligheder for, at medarbejderne kan opnå og anvende disse færdigheder," sagde daværende Chief AI and Strategy Officer i Levi Strauss & Co. Dr. Katia Walsh tilbage i 2021.

Den New York-baserede designer Norma Kamali, hvis brand bærer hendes navn, er gået skridtet videre. Hun har nemlig sat sig for at træne AI til at forstå brandets unikke design-DNA, så den kan føres videre, når hun trækker sig tilbage. Hun har i et interview med Business of Fashion fortalt om processen, og understreger, at det ikke handler om at erstatte menneskelige kompetencer.

"Der er ting, som AI ikke kan erstatte," sagde hun. "Men AI vil give nye muligheder, som vi ikke kan modstå," siger hun blandt andet i interviewet.

Der findes talrige eksempler fra livsstilsbranchen, hvor virksomheder benytter AI til mere præcis forecasting, noget den danske virksomhed Hakio for eksempel hjælper en lang række danske virksomheder med.

I marketing får flere og flere virksomheder øjnene op for de mange AI-muligheder, og H&M er gået så langt, at de nu har skabt digitale tvillinger af 30 levende modeller – med deres samtykke – så den svenske mastodont hurtigt og nemt kan skabe flere produkt- eller imagebilleder uden photo shoots.

Interne udviklingsprojekter bliver ofte overflødige

AI-implementering kræver i højere grad end andre teknologier en stærk kobling mellem viden om teknologiens muligheder og en virksomheds processer, forklarer Jakob Simmelkjær.

En af de primære udfordringer er, at AI i mange tilfælde er en teknologi, der leder efter et problem at løse, snarere end at være en direkte reaktion på en identificeret udfordring. Dette adskiller sig fra tidligere digitale transformationer, hvor virksomheder identificerede et problem og derefter søgte efter en teknologisk løsning.

”Det minder om de tidlige år med ’EDB’, hvor digitaliseringens muligheder først skulle forstås, før den kunne udnyttes fuldt ud,” siger han.

Netop nu taler man meget om, at AI-udviklingsprojekter i virksomhederne bliver sat på pause, simpelthen fordi specialiserede SaaS-løsninger (Software as a Service) rykker hurtigere end man kan udvikle sit eget. Disse løsninger tilbyder ofte fleksible og brugervenlige værktøjer, der umiddelbart kan integreres i virksomhedens arbejdsgange, hvilket til en vis grad gør interne udviklingsprojekter overflødige. Om ikke andet, så i hvert fald for en tid.

”For virksomheder i livsstilsbranchen betyder dette, at den bedste strategi i manges tilfælde vil være at forstå og udnytte de eksisterende løsninger, hvor AI måske allerede er indbygget eller evt. kan blive det med en opdatering af softwaren, fremfor at udvikle egne AI-løsninger fra bunden,” siger Jakob Simmelkjær.

Vi har bedt ham om at give fem gode råd til, hvordan man kommer i gang med AI i virksomheden.