Brexit - Hvad nu?

Den britiske regering har udarbejdet en rapport: ”The Border with the European Union: Importing and Exporting Goods”, der beskriver forholdene og processerne i samhandelen mellem UK og EU fra 1. januar 2021. Du kan læse dokumentet her.

Rapporten er lang og detaljeret, men vi har opsummeret hovedbudskaberne nedenfor og hvad du skal foretage dig.

Grænsen mellem EU og UK fra den 1. januar 2021

Efter UK forlader EU's indre marked og toldunion, giver rapporten en række kvalificerede bud på, hvad virksomheder skal gøre. Efter den 1. januar 2021 vil importkontrollen for varer, der flyttes fra EU til UK, svare til den nuværende behandling for varer, der kommer fra resten af verden. EU vil samtidig den modsatte vej indføre fuld importkontrol af varer fra UK fra 1. januar 2021. Ændringer, der vil påvirke alle varers bevægelser, kaldes i rapporten for kernemodellen, og den inkluderer følgende:

• Toldangivelser for eksport og import

• Told ved import

• Moms ved import

• Told- og sikkerhedsstillelseserklæringer for eksport og import

Det skal du gøre

Rapporten kommer med anbefalinger til tiltag, som virksomheder skal tage forud for skæringsdatoen, så hvis ikke du allerede er i gang, skal du skynde sig at foretage dig følgende:

• Ansøg om et GB EORI-nummer -Det kan du læse mere om og gøre

   

  her

• Anskaf en toldformidler og/eller tag kontakt til din transportør

• Ansøg om en konto til toldskyld og eventuelt moms

• Forbered dig på at skulle betale moms på importerede varer

• Gennemgå alle kommercielle forhold som beskrevet i vejledningen i rapporten

Juleaftensdag blev en aftale mellem EU og Storbritannien (UK) forhandlet på plads. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2021, men på trods af aftalen bliver der en række markante konsekvenser for virksomheder, som handler med UK.

Læs mere om aftalen her.

Handelsaftalen giver toldfri passage mellem EU og UK for varer, som har oprindelse i et af de to områder. For at få glæde af toldfriheden skal oprindelsen på varen kunne dokumenteres, som det kendes fra handel med andre lande, som EU har handelsaftaler med. Oprindelsesreglerne fremgår af handelsaftalens proceslister, som kan læses HER.

Det betyder også, at varer, som har oprindelse i et tredjeland uden for EU og som skal sendes til UK, bliver pålagt told. Det er uanset om varerne sendes direkte fra producentlandet eller via transit gennem EU. Disse varer vil være underlagt de aftaler, som UK har indgået med de respektive lande, hvor varerne har oprindelse. UK’s handelsaftaler med tredjelande findes HER

Toldsatserne for ikke-EU-varer til UK findes HER 

Har du omfattende eksport til UK, skal du derfor overveje at undersøge mulighederne for bevilling til toldoplag eller andre af SKATs økonomiske toldprocedurer, som kan lette toldomkostningerne, hvis ikke dine varer har oprindelse i EU. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på, at der skal stilles sikkerhed for den told, man som virksomhed skal betale ved import af britiske varer.

Se SKATs temaside om Brexit og få en brugervenlig vejledning til, hvordan man som importør og eksportør skal forholde sig. 

Toldstyrelsen har også udarbejdet en oversigt over, hvilke vejledningstilbud, du kan benytte dig af hos styrelsen her. 

Handelsaftaler

Udover aftalen med EU, forhandler UK i øjeblikket nye handelsaftaler med en række lande rundt om i verden. Såfremt en dansk virksomhed producerer varer i et af de lande, som UK selv indgår handelsaftaler med, vil det være muligt at benytte denne aftale. Der findes en hjemmeside, som oplister de handelsaftaler, UK har indgået, samt dem der er på vej her

Webshop

Driver man webshop, som sender til UK, er der således med den nye handelsaftale toldfrihed på varer, der har oprindelse i EU. Hvis ikke dette er tilfældet, skal man forberede sig selv og sine kunder på, at alle forsendelser til UK over £135 vil blive pålagt told, som modtageren skal betale. Dette bør informeres tydeligt til kunderne, ligesom det bør beskrives i webshoppens handelsbetingelser og umiddelbart i forbindelse med varens pris. Forsendelser under £135 skal leveres DDP og bliver ikke pålagt told og importmoms. Se DM&T’s samarbejdspartner TimeVat’s tjekliste over, hvilke registreringer mv., man skal have, når man skal drive webshop med levering til UK efter Brexit her.

Virksomhedens kontrakter med britiske handelspartnere bør gennemgås og justeres, så de tager højde for Brexits indtræden i samhandelsrelationen. Man kan indsætte en helt overordnet klausul om, hvordan ansvar og omkostninger skal fordeles, når Brexit indtræder, fx i den situation hvor en kollektion er købt før Brexit men bliver leveret efter Brexit med toldomkostninger til følge.

En anden mulighed er at indsætte Brexit i sin force majeure-klausul i kontrakten. Force majeure er uforudsete begivenheder, der udløser ansvarsfrihed for den ene eller begge parter, hvis begivenheden indtræder undervejs i samhandelsprocessen. Brexit kan nemlig ikke som udgangspunkt ses som force majeure, uden det er aftalt mellem parterne, da den jo netop ikke er uforudset. Men det er altså muligt at tilpasse sin force majeure-klausul til også at omfatte Brexit, hvis det er det, man finder mest hensigtsmæssigt. 

Har du kontrakter, der er underlagt engelsk ret og engelske domstole, vil det være en god idé at overveje, om man fortsat ønsker dette. Kontrakten vil nemlig efter Brexit således være underlagt engelske regler uden beskyttelsen fra EU-lovgivningen, ligesom en retssag vil skulle foregå ved de engelske domstole uden hensyntagen til EU-retten.

Hvis man sælger varer med Incoterms DDP, så er det en god idé at ændre det til fx DAT eller DAP, så man ikke ender med toldregningen i UK. Hvis man har et selskab i UK, kan man dog godt fortsætte med at sælge DDP, da man så har mulighed for at lave én samlet faktura, som udstedes til eget selskab i UK.

Prime Cargo har oplistet en række konkrete tiltag her.

Læs mere om kontrakter i forbindelse med Brexit i Erhvervsstyrelsens Brexit-tjekliste og Dansk Industris toolkit.

På udtrædelsesdagen skelnes der i forbindelse med både varemærker og design mellem EU-registreringer og EU-ansøgninger.

Registrerede EU-varemærker og -design vil automatisk blive konverteret, så der opnås en tilsvarende registrering i UK med prioritet fra den oprindelige EU-registrering. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke noget, du som EU-registreringsindehaver selv skal gøre.

Det forholder sig dog anderledes for ansøgte varemærker og design. De EU-ansøgninger, der på Brexit-dagen er under behandling hos den europæiske myndighed, EUIPO, skal inden for 9 måneder genindleveres i UK for at bevare ansøgningsdatoen fra den oprindelige EU-ansøgning eller andre eventuelle prioritetsdatoer - hvis du vel at mærke ønsker, at ansøgningen fortsat skal dække UK. Har du verserende EU-ansøgninger, som, du kan acceptere, ikke vil komme til at omfatte UK, så skal du ikke foretage dig noget. Vælger du derimod at genindlevere en varemærke- eller designansøgning i UK, vil du på lige fod med nye ansøgere skulle betale et nationalt indleveringsgebyr, og ansøgningen vil herefter blive behandlet af den britiske myndighed.

Fornyelser

Er du efter Brexit indehaver af en oprindelig EU-registrering og en ny, konverteret UK-registrering, vil disse fremadrettet skulle fornyes separat på samme dato. Den konverterede UK-registrering vil dermed blive anset som en selvstændig, national registrering og skal således fornys ved de britiske myndigheder.

Uregistrerede designrettigheder

Har du et uregistreret design, som er blevet publiceret i EU inden Brexit-dagen, så vil dette design på samme måde som i dag være beskyttet i 3 år fra publiceringsdatoen – også i UK. Men fremadrettet vil denne 3-årige uregistrerede EU-designret udelukkende gælde for EU og dermed ikke længere omfatte UK. Læs også på Patrades hjemmeside. 

Bech Bruun har også en oversigt over, hvordan du skal forholde dig her.

Når en virksomhed i Danmark markedsfører sig i et andet EU-land, gælder der som udgangspunkt et afsenderlandsprincip. Det betyder, at så længe markedsføringen foregår inden for EU, er det afsenderlandets regler, der gælder. Dermed er det danske regler, der gælder, når man som dansk virksomhed markedsfører sig på et andet marked i EU. Ved Brexit får UK status som tredjeland i forhold til EU, og det vil betyde, at reglerne så at sige ”vendes om”, sådan at det fremover vil være de engelske markedsføringsregler, der gælder, når man som dansk virksomhed markedsfører sig på det britiske marked.

Der kommer ifølge den britiske regering ikke ændringer til mærkning af tekstilvarer til UK efter Brexit. Se mere på den britiske regerings hjemmeside.

Og her finder du vores britiske søsterorganisations hjemmeside med regler for mærkning i UK.

Der kan komme krav til adressemærkning eller lignende virksomheds-ID, ligesom tekniske mærkninger som fx CE-mærkning bliver påvirket.

Som følge af den nye handelsaftale mellem UK og EU er det aftalt, at overførsel af persondata til UK fortsat kan ske, som om UK var et EU land frem til 1. maj eller 1. juli 2021. Man behøver derfor ikke at foretage sig noget aktivt lige nu. Inden den 1. maj skal Kommissionen træffe afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i UK, men fristen kan forlænges til 1. juli 2021. Løsningen er dog betinget af, at UK ikke foretager ændringer i egen databeskyttelseslovgivning, med mindre det sker for at tilpasse sig EU praksis. Du kan læse mere her og her. 

Den 1. januar 2021 trådte Storbritannien (”UK”) endegyldigt ud af EU, og det får en række konsekvenser. 

Læs videre nedenfor, hvor DM&T har opridset de ændringer, som er relevante for vores medlemmer inklusive links til nogle af de bedste beskrivelser af mulige scenarier, toolkits samt vejledninger til nyttige og nødvendige tiltag.