Markedsføringsret

God markedføringsskik dækker over, hvordan man må henvende sig til andre erhvervsdrivende og forbrugere i markedsføringsmæssigt øjemed, men også hvilket indhold markedsføringsmaterialet, kampagnen, opslaget på de sociale medier etc. må have.

God markedsføringsskik og vildledning

Én af de vigtigste regler i markedsføringsloven, som smitter af på næsten alt, hvad man foretager sig i markedsføringsmæsigt øjemed, er, at man ikke må give forbrugeren et forkert indtryk af det produkt, man gerne vil sælge. Der er altså et forbud mod vildledning, som er egnet til at ændre forbrugerens økonomiske adfærd. Det spænder lige fra grønne påstande - eller ”greenwashing” – priser, ”gratis” ydelser, udsagn om produktets egenskaber og meget mere.

Herudover skal man overholde god markedsføringsskik, som er en adfærdsnorm med ”elastik i metermål”, da det handler om at opføre sig ordentligt i markedet over for både forbrugere og andre erhvervsdrivende. Det betyder, at man fx ikke må tale dårligt om konkurrenterne i sin markedsføring eller have utilbørligt indhold i markedsføringen, som kan støde forbrugeren.

Om der er sket vildledning eller brud på god markedsføringsskik er altid en konkret vurdering, som Forbrugerombudsmanden foretager i den enkelte situation. DM&T kan dog hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt din markedsføring er risikozonen.

Uanmodet henvendelse (spam)

Hovedreglen er, at erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse pr. e-mail til nogen, hverken andre erhvervsdrivende eller forbrugere, i markedsføringsmæssigt øjemed uden deres samtykke. Der er forskellige måder, man som virksomhed lovligt kan indhente et samtykke til at modtage markedsføring på. I langt de fleste tilfælde skal samtykket afgives aktivt (opt-in), men der er også undtagelser, hvor det er tilstrækkeligt at frabede sig markedsføringshenvendelser (opt-out), når man modtager dem. DM&T hjælper med at afdække hvilke krav, der skal være opfyldt til samtykke og udsendelse af markedsføring i den specifikke situation.

Sociale medier, influencere, apps mv.

Der findes ingen målrettet lovgivning om sociale medier, apps og andre internetbaserede markedsføringsplatforme, men man kan alligevel udlede nogle retningslinjer af markedsføringsloven for, eksempelvis, skjult reklame, konkurrencer og annoncer på de sociale medier. De enkelte platforme vil også have deres egne regler, som skal overholdes i forbindelse med brug og markedsføring.

Forbrugerombudsmanden har i forbindelse med forbuddet mod skjult reklame, som ofte er problematikken ved brug af influencermarketing, udarbejdet retningslinjer til influenceren om skjult reklame.

Det vil dog være en fordel også som virksomhed at sætte sig ind i retningslinjerne, da ansvaret for den skjulte reklame kan risikere at ende hos dig som virksomheden bag markedsføringen igennem influenceren.

Prismarkedsføring

Der kan ofte være tvivl om, hvad forskellen er på udsalg, tilbud, kampagnepris o. lign., men der findes forskellige regler for, hvilken en terminologi man bruger. Samtidig er der også regler for, hvor ofte man kan afholde udsalg, samt hvor længe en vare må sælges til en nedsat pris, om den kan sættes op til normalpris efterfølgende. Prismarkedsføringsreglerne udspringer af forbuddet mod vildledning i markedsføringsloven, som kommer i spil, når man giver indtryk af, at en handel er bedre end den egentlig er. Hvorvidt der er sket vildledning, er en konkret vurdering fra Forbrugerombudsmanden ud fra et helhedsindtryk af sprogbrug, farver, beskrivelser mv.

Husk, at du altid kan kontakte DM&T for rådgivning