Design & materialer

En væsentlig del af mode- og tekstilbranchens miljøaftryk ligger i de materialevalg, som foretages i produktudviklingsfasen, og her er det særligt udvindingen af råvarerne og de efterfølgende forarbejdningsprocesser, der fylder i miljøregnskabet.

Mange af de materialer, der anvendes i mode- og tekstilindustrien, hvad end det er bomuld, polyester, uld eller viskose, stammer fra landbrug, skovbrug og olie. Alle tre afgørende parametre at stille på, når vi f.eks. taler om at sikre adgang til ressourcer (råvarer, vand, mad osv.), beskytte biodiversiteten og begrænse den globale opvarmning. Det betyder samtidig også, at vi er stærkt afhængige af velfungerende økosystemer, som skal forsyne os med plante- og dyrebaserede råvarer, samt af ikke-fornybare ressourcer, som olie, til at fremstille syntetiske materialer.

I dag stammer lidt over halvdelen af de materialer som industrien anvender fra syntetiske kilder, som kommer med en lang række miljø- og ressourcemæssige konsekvenser. Men at reducere påvirkninger ved blot at skifte fra en ikke-fornybar ressource (syntetisk), til en fornybar ressource (naturlig/man-made cellulose), der kommer fra land- og skovbrug, er desværre ikke så simpelt som det lyder. Først og fremmest, er der også store miljømæssige konsekvenser forbundet med fremstillingen af naturlige materialer fra planter og dyr. For det andet vil mængderne i en sådanne konvertering alene kræve, at industrien skal have adgang til store land- og skovbrugsarealer, for at dække det nuværende ressourcebehov.

Arbejdet med reduktion vil være afgørende for en bæredygtig omstilling af branchen. Det kan både være gennem bedre materialeudnyttelse, levetidsforlængelse gennem designvalg, kvalitet, vedligeholdelse, reparation og i sidste ende fiber-til-fiber genanvendelse. At reducere miljøpåvirkningerne kræver også, at virksomhederne støtter op om, eller indgår i partnerskaber, der understøtter innovation inden for materialer og produktionsteknologier, herunder også nye/alternative landbrugs- og dyrkningsmetoder.

Det er naturligvis vigtigt at understrege, at sociale aspekter i forbindelse med virksomhedens design- og materialevalg, som f.eks. adgang til rent drikkevand, menneske- og arbejdstagerrettigheder, skal vurderes på lige fod med de miljømæssige, som en del af virksomhedernes due diligence-arbejde.

Krav til design- og materialevalg i lovgivningen

Ecodesign-forordningen er vedtaget og kommer inden for den nærmeste årrække bl.a. til at stille designkrav til produkters holdbarhed (kvalitet), mulighed for vedligeholdelse, reparation og genanvendelse, herunder krav til genanvendt indhold, samt oplysningskrav om produktets miljøaftryk m.fl. Forordningen ventes at få en stor indvirkning på branchens måde at arbejde på. Du kan læse mere om Ecodesign-forordningen lige her [Link til vores side om ESPR under lovgivning],

Andre lovgivninger, som f.eks. det udvidede producentansvar for tekstiler, der indeholder miljøgraduerede gebyrer, [Link til EPR for tekstiler under lovgivning] og Corporate Responsibility Reporting Directive (CSRD) [Link til CSRD under lovgivning], er blot eksempler på lovgivning, som indirekte kan komme til at påvirke virksomhedernes design- og materialevalg, da de vil være med til at skabe incitament herfor.

Som medlem af DM&T kan du få indsigt og nyttige værktøjer til, hvordan din virksomhed kan arbejde strategisk med design, materialer og dyrevelfærd for at understøtte en bæredygtig omstilling, og imødekomme gældende og kommende lovgivning fra EU.