LUXKIDS søger Marketplace Coordinator

Send din ansøgning

Er du skarp til online retail, struktur og samarbejde – og motiveres du af at få performance og processer til at spille på tværs af platforme, brands og partnere?
Så er du måske vores nye Marketplace Coordinator hos LUXKIDS.

Om rollen

Som Marketplace Coordinator bliver du en nøgleperson i arbejdet med vores online tilstedeværelse på Zalando, Amazon, Decathlon m.fl.
Du får en central rolle i at sikre optimering og koordinering – fra indkøb og kampagneplanlægning til analyse, afregning og performance. Du vil arbejde tæt sammen med både eksterne partnere og kollegaer i salg, marketing og design for at sikre, at vores brands fremstår stærkt og konsekvent på tværs af markedspladserne.

Dine primære ansvarsområder

• Indkøb af kollektioner på tværs af brands og platforme

• Sikre optimal drift af marketplaces – herunder prissætning, discounts og lagerstyring

• Planlægning af sæsoner og kampagner

• Ugentlige reorders til marketplaces

• Analyse og optimering af style performance (kategori, prisniveau)

• Ordrehåndtering og sikring af et effektivt flow

• Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata

• Daglig dialog og samarbejde med eksterne partnere

• Booking og forsendelse af leverancer

• Månedlig afregning og fakturering

• Splittests af produkter og billeder

Om dig

Vi forestiller os, at du:

• Har erfaring med Zalando, Amazon eller lignende markedspladser

• Arbejder struktureret og har øje for både detaljer og deadlines

• Trives med ansvar og mange kontaktflader – både internt og eksternt

• Er tryg ved data og analyser og kan omsætte dem til konkrete handlinger

• Kommunikerer flydende på dansk og engelsk

• Har et kommercielt mindset

Det er en fordel, hvis du har erfaring med e-commerce eller marketplaces – men vigtigst af alt er din nysgerrighed og evne til at få ting til at ske.

Vi tilbyder

• En hverdag i et engageret og ambitiøst team

• Stor indflydelse på udviklingen af vores marketplace-forretning

• En rolle med variation, samarbejde og gode udviklingsmuligheder

• Fleksibilitet og en uformel kultur med højt til loftet og fælles drive

• Frihed under ansvar

Vil du være med?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til ole@luxkids.dk, mærket ”Marketplace Coordinator”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CCO Ole Madsen på +45 27 57 88 50.

Vi afholder samtaler løbende.

Timeantal: 37 timer pr. uge

Arbejdssted: Løversysselvej 3C, 7100 Vejle

Download PDF 

Job post image
Ansøg inden
Snarest muligt
Tiltrædelse
Snarest muligt
Lokation
Vejle, 7100