Sidste udkald for producentregistrering og indberetning af affaldsmængder
31. august er skæringsdato for to vigtige registreringer i forbindelse med det udvidede producentansvar for emballage. Det er nemlig her man lade sig registrere i producentregistret samt rapportere estimerede mængder og valg af kollektivordning. DM&T lancerer i den forbindelse en ny side, der hjælper virksomheder med at få overblik over producentansvaret for emballage.
Allerede fra 1. april har din virksomhed kunnet lade sig registrere og indberette de forventede emballagemængder og valg af kollektivordning. På mandag er der deadline for registrering, som altså skal være foretaget senest 31. august.
Det er lovpligtigt at registrere sig hos Dansk Producentansvar, hvis din virksomhed er omfattet af producentansvaret for emballage.
Hvis din virksomhed markedsfører produkter, som er underlagt producentansvar i Danmark, skal virksomheden registreres i registret. Ellers kan det have indflydelse på muligheden for at sælge disse produkter.
Du skal være opmærksom på, at din virksomhed skal rapportere emballagemængder for hele 2024, uanfægtet at rapporteringen senest skal ske med udgangen af august.
Som virksomhed kan man registrere sig hos en af følgende kollektivordninger.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at din virksomhed ved at være en del af en kollektivordning undgår en stor del af det besvær, der ville være forbundet med selv at skulle administrere producentansvaret, og at kollektivordningen er den nemmeste vej til at få al den information, der er behov for i forbindelse med det udvidede producentansvar.
Vi ved, der opstår mange spørgsmål i forbindelse med det udvidede producentansvar for emballage, og derfor har DM&T udarbejdet den side, der rådgiver om udvidet producentansvar for emballage. Her finder du bl.a. en omfattende FAQ samt en tjekliste med de vigtigste forhold.