Politisk enighed om reform af uddannelser
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser står overfor markante ændringer. Det står klart, efter et bredt politisk flertal er blevet enige om en ny uddannelsesreform. Om uddannelserne inden for design og business bliver ramt, er endnu ikke afklaret.
Regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er blevet enige om en reform af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Partierne er enige om at give mulighed for at oprette nye, erhvervsrettede professionsbacheloruddan-nelser af tre års varighed. Med de nye uddannelser får de studerende mulighed for et sammenhængende uddannelsesforløb i stedet for det nuværende, opdelte forløb med separate erhvervsakademi- og top-up-ud-dannelser, skriver Forsknings- og uddannelsesministeriet i en pressemeddelelse. Partierne er enige om, at ca. 15-20 pct. af det samlede, nuværende antal uddannelsespladser på erhvervsakademiuddannelserne omlægges til professionsbacheloruddannelser. Samtidig får erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannede nye muligheder for fri praksisrettet efteruddannelse.
Selvom en stor del af aftalen fokuserer på uddannelser inden for sundhedsområdet, STEM (Science, Technology, Engineering & Mathematics) og IT, kan det også få effekt på de uddannelsesinstitutioner, der uddanner en stor del af medarbejderne til livsstilsbranchen. Forhandlingerne om, hvilke uddannelser, der skal omlægges til treårige professionsbacheloruddannelser, er endnu ikke begyndt, men DM&T’s adm. direktør håber, at man vil tilgodese livsstilsbranchens behov i de forhandlinger:
”Vi håber, at man vil huske designområdet i omlægningen af erhvervsakademiuddannelserne, da mode- og tekstilbranchen står overfor en markant omstilling, som kræver dimittender med højt fagligt niveau,” siger han.
En beskæring vil svække livsstilsbranchens position
Netop den øgede kompleksitet i branchen og behovet for flere kompetencer var omdrejningspunktet for et debatindlæg fra februar, hvori en række brancheaktører understregede behovet for, at design- og business-uddannelserne bliver tilgodeset i omlægningen af uddannelserne. Debatindlægget var forfattet af Gitte Sommer Harrits, rektor, VIA University College; Thomas Klausen, adm. direktør, DM&T; Jens Obel Jørgensen, medejer og CEO, DK Company; Daniel Brix Hesselager, stifter, Rains og Louise Sylvest, Chief PEOPLE Officer, BESTSELLER.
I debatindlægget gav de udtryk for, at en beskæring af uddannelserne på designområdet medfører en alvorlig risiko for, at man svigter en af Danmarks styrkepositioner i form af mode og design, og skyller innovationskraften og vigtig ny viden om den grønne omstilling ud med badevandet.
Man kunne også læse, at det er nødvendigt at sikre, ”at dimittender mestrer abstraktion på et højt fagligt niveau og kan anvende de nyeste digitale teknologier og AI-værktøjer, samtidig med, de bidrager aktivt og professionelt til branchens grønne omstilling. De studerende kan ikke tilegne sig al den viden på to år, og der er behov for at kunne fordybe sig i disse forretningskritiske forhold over en længere periode, hvis de skal kunne udvikle løsninger, der skaber værdi, mening og innovation i en verden i konstant forandring.”
Livsstilsbranchen spiller en væsentlig rolle i den danske samfundsøkonomi, hvor branchen årligt bidrager med 87 mia. til Danmarks BNP og medvirker til at skabe 96.000 arbejdspladser.
Derfor følger DM&T også forhandlingerne tæt.