Nordiske forbrugermyndigheder sætter fokus på klimaudsagn baseret på kompensationsordninger

Det skal være slut med at gemme sig bag klimakompensationer og f.eks. kalde sine produkter CO2-neutrale, hvis det står til de nordiske forbrugermyndigheder. I stedet bør man fortælle om konkrete handlinger.

dmogt vejleder bæredygtighed og markedsføring
Af Simon Hansen - sh@dmogt.dk - 21 May 24

Produkter bliver i stigende omfang markedsført som CO2-neutrale, CO2-kompenserede og lignende, fordi virksomheden har købt klimakreditter i projekter, der binder CO2 fra atmosfæren, eller fordi der med projekter undgås en CO2-udledning. Det kan for eksempel være projekter, hvor man opsætter anlæg med vedvarende energi, investerer i skovrejsning eller i skovbevarelse. Det har dog i praksis vist sig at være svært at dokumentere klimaeffekten af projekterne.

Det har fået de nordiske forbrugermyndigheder i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til at reagere overfor for virksomhederne. Nu orienterer man bredt virksomhederne om, at hvis de markedsfører et produkt som CO2-neutralt, CO2-kompenseret og lignende baseret på klimakompensation, ender de nemt med at vildlede forbrugerne.

”Mange produkter markedsføres som for eksempel CO2-neutrale, fordi virksomheden har ydet økonomisk støtte til klimaprojekter. Det er selvfølgelig godt – men virksomhederne kan risikere at vildlede forbrugerne, når de på denne måde kobler det markedsførte produkt sammen med aktiviteter, der finder sted udenfor produktets værdikæde. Derfor anbefaler vi, at man beskriver i sin markedsføring, hvad man konkret gør,” siger Forbrugerombudsmand Torben Jensen.

I forbindelse med det øgede fokus på klimakompensation har de nordiske lande lanceret et fælles statement, som du kan downloade her.

Nye EU-regler fra 2026

Markedsføringsloven stiller krav om dokumentation – også for virksomheders klima- og miljøudsagn. Dokumentationen for CO2-kompensation gennem diverse klimaprojekter forudsætter, at der er taget højde for en række anerkendte problematikker ved disse projekter, herunder: At CO2-kompensationen ikke ville have fundet sted uden projektet (additionalitet), at projektets klimaeffekt er permanent (permanens), at klimaeffekten finder sted samtidig med eller umiddelbart efter udledningen (samtidighed), og at der ved projektet ikke blot sker udledning et andet sted, sådan at der reelt er en klimaeffekt (lækage). Det er ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre en klimaeffekt ved et projekt.

Selv hvis det er muligt at dokumentere klimaeffekten, vil det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være en væsentlig oplysning for forbrugerne at få at vide, at neutraliteten eller kompensationen skyldes køb af klimakreditter, som er en aktivitet, der foregår udenfor det markedsførte produkts værdikæde. Denne oplysning skal gives samtidig med oplysningen om CO2-neutralitet, CO2-kompensation mv.

Den 27. september 2026 træder nye regler i kraft på området. Det sker med ændringen af EU’s direktiv om urimelig handelspraksis, der vil blive implementeret i markedsføringsloven. De nye regler fastslår, at det under alle omstændigheder vil være ulovligt, når ”den erhvervsdrivende hævder på basis af kompensation for drivhusgasemissioner, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner.”

Forbrugerombudsmandens anbefaling

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at virksomheder i markedsføringen beskriver, hvad de gør. Hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, så beskriv dét i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret. Et sådant støtteudsagn kunne fx være ”For hver solgte [produkt] støtter vi [fx plantning af nye træer] gennem [klimaprojekt], hvorved der over de næste 20 år bliver bundet [antal kg/tons] CO

Få hjælp til at forstå reglerne - DM&T inviterer til live Q&A

Vil du have hjælp til at undgå at komme på kant med reglerne for grøn markedsføring? Så er der godt nyt, for den 11. juni inviterer DM&T alle medlemmer til at deltage i en live Q&A session med fokus på grøn markedsføring og greenwashing. Vores eksperter svarer på dine spørgsmål, ligesom du får en kort og præcis gennemgang af de regulatoriske rammer, der definerer, hvad din virksomhed må sige. Læs mere og tilmeld dig her.

Vil du gå mere i dybden med bæredygtighedsarbejdet i din virksomhed, har du også mulighed for at deltage i vores kursus over to dage, hvor du får værdiuld viden og værktøjer til dit bæredygtighedsarbejde. Vi kommer også omkring, hvordan din virksomhed kan kommunikere troværdigt og i tråd med reglerne. Det sker den 1. og 18. juni i København. Vil du ikke snyde dig selv for dette branchetilpassede og praktisk orienterede kursus, kan du læse mere her.

Eksempler på problematisk brug af kompensationsordninger

Forbrugerombudsmanden har behandlet sager om markedsføring af produkter som værende CO2-kompenserede, fordi virksomhederne ydede støtte til skovbevarelses- og skovrejsningsprojekter.

  • En tankstation tilbød sine kunder, at de mod merbetaling for den tankede benzin kunne kompensere CO2-udledningen ved deres brændstofforbrug gennem skovbevarelsesprojekter. Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at en fremtidig afskovning af skovområderne faktisk ville finde sted, hvis områderne ikke var omfattet af skovbevarelsesprojekterne. Da dokumentationskravet ikke var opfyldt, var markedsføringen egnet til at vildlede forbrugerne. Læs mere her: 20/10822.

  • I to sager vurderede Forbrugerombudsmanden, at det var vildledende, at elhandlere markedsførte deres elprodukter med, at CO2-udledningen ved kundernes elforbrug blev kompenseret gennem skovrejsningsprojekter, fordi der med projekterne ikke blev plantet et tilstrækkeligt antal træer. Læs mere her: 20/09269 og 20/09270.

  • Den svenske Patent- och marknadsdomstolen har i en dom af 2. februar 2023 (PMT 17372-21) på tilsvarende vis fortolket brugen af udsagn om CO2-neutralitet og CO2-kompensation i markedsføringen. I sagen havde en virksomhed anvendt klimakompensation som dokumentation for udsagnet ”netto nul klimaaftryk” på emballagen af økologiske mejeriprodukter. Virksomheden havde på siden af produkterne uddybet udsagnet og bl.a. henvist til, at produkternes CO2-udledning var kompenseret, fordi virksomheden købte klimakreditter fra både skovrejsnings- og skovbevarelsesprojekter, som var certificeret af Plan Vivo og Gold Standard. I beregningerne af produkternes CO2-udledning havde virksomheden anvendt målingen Global Warming Potential med en tidsperiode på 100 år (GWP100).

  • Patent- och marknadsdomstolen fandt, at forbrugerne ikke kan forventes at forstå, at den lovede klimaeffekt ved klimakompensationen først opnås efter 100 år. Forbrugerne måtte forstå udsagnet således, at produktet slet ikke påvirker klimaet, eller i hvert fald at klimaaftrykket allerede er blevet fuldt kompenseret. Selv om virksomhedens beregninger var baseret på accepterede standarder og tog højde for nogle usikkerhedsfaktorer, fandt retten, at der ikke kunne drages sikre konklusioner om, at klimaeffekten ville blive opnået efter de 100 år. Dertil var det problematisk, at klimaeffekten først ville blive opnået efter 100 år, hvor ingen ville kunne overvære den.

Fælles EU-indsats over for flyselskabers klimaudsagn

De Europæiske forbrugermyndigheder behandler for tiden er række sager om flyselskabers markedsføring med blandt andet udsagn om CO2-reduktion og CO2-neutralitet. Sagerne er taget op efter en klage fra den europæiske forbrugerbeskyttelsesorganisation BEUC. De europæiske for-brugermyndigheder – under ledelse af Belgien, Holland, Norge og Spanien – har sendt et brev til 20 flyselskaber med anmodning om at bringe deres markedsføring i overensstemmelse med UCP-direktivet (som er implementeret i markedsføringsloven) inden 30 dage.

Hvad siger loven?

Ifølge markedsføringslovens § 5 må markedsføring ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde kunne vildlede forbrugerne.

Ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger i markedsføringen eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 5 og 6, at den pågældende handelspraksis er egnet til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, jf. § 8.

Endelig følger det af markedsføringslovens § 13, at oplysninger om faktiske forhold i markedsføringen skal kunne dokumenteres.

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Rikke Mynster Johansen portræt
Rikke Mynster Johansen

Advokat, handelsjura og told

97117222

rmj@dmogt.dk

rikke-mynster-johansen-91bb384

Camilla Christensen
Camilla Christensen

Advokat (L), handelsjura

97117245

cc@dmogt.dk

camilla2310

Marie Busck
Marie Busck

Chief Sustainability Officer

97117293

mb@dmogt.dk

marie-busck-5937673

Michelle Utzon-Frank portræt
Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Bæredygtighedsrådgiver

97117229

mvu@dmogt.dk

michelle-van-velthoven-utzon-frank